Ole Lund Kirkegaard – En livshistorie

Biografien bygger foruden Ole Lund Kirkegaards bøger på efterladte papirer og breve og på research i avis-, radio- og tv-arkiver. Hertil kommer en lang række samtaler med alle de mænd, kvinder og børn, der gennem fire årtier levede, fantaserede, studerede, rejste, underviste og lavede kunst sammen med Ole Lund Kirkegaard. En særlig tak får Anders Kelstrup (gymnasiekammerat) og Jens Lund Kirkegaard (lillebror) og – ikke mindst – Anne Lise Kirkegaard, der var gift med Ole Lund Kirkegaard fra 1964-1978.

Jens Andersen fortæller i bogens forord, at det har været noget af et puslespil at researche på biografien:
”Ole Lund Kirkegaard var ikke et menneske, der førte scrapbog, arkiverede eller samlede sammen til arkiv. Tværtimod lod han alle sine manuskripter og mange tegninger ligge og flyde på sit forlag eller hos andre, han arbejdede for, ligesom malerier og anden billedkunst ofte blev produceret med foræring for øje og derfor i dag hænger og står ude i det ganske land, spredt for alle vinde.” (side 10)

En af gymnasiekammeraterne – Mogens Hørder – har nogle tankevækkende overvejelser om sin oplevelse af den 16-17-årige Ole Lund Kirkegaards væsen:
”… Ole satte (…) sin egen dagsorden og var på det punkt helt suveræn i forhold til os andre. Han havde et projekt, et parallelt liv, der handlede om at tegne og male, og blive en stor kunstner. Og han havde været i gang længe, tror jeg. Egentlig skulle han aldrig havde gået på Katedralen, men stilet direkte mod Akademiet. Han var inde i en rivende kunstnerisk udvikling i de år.” (side 78)

Måske skulle Ole Lund Kirkegaard have været kunstmaler frem for børnebogsforfatter? Who knows?

Biografien er fyldt med masser af billeder – og talentfulde OLK-malerier – fra Ole Lund Kirkegaards korte liv. Et rørende foto fra de finske skove i sommeren 1960 viser Ole Lund Kirkegaard og den senere skuespiller Ulf Pilgaard, der også var en af gymnasiekammeraterne, hånd i hånd, næsten helt Fy og Bi-agtigt. Det billede vil jeg sent glemme!

Imidlertid skydes forfatterkarrieren som bekendt i gang i 1966, hvor Ole Lund Kirkegaard vinder en børnebogskonkurrence udskrevet af dagbladet ”Politiken”. Det var med fortællingen ”Dragen”, der året efter indgår i debutbogen ”Lille Virgil”. 1967 er det skelsættende og store børnelitteraturår med Benny Andersens ”Snøvsen og Eigil og katten i sækken”, Cecil Bødkers ”Silas og den sorte hoppe”, Flemming Quist Møllers ”Cykelmyggen Egon” og altså ”Lille Virgil”.

I løbet af ganske få år får Ole Lund Kirkegaard stor succes som børnebogsforfatter, men føler sig op igennem 1970´erne mere og mere spærret inde i sit lærerjob, sin kunst og sit ægteskab. Han vender ryggen til det meste og kaster sig med en underlig dødsdrift ud i en kaotisk og selv-destruktiv livsførelse, der ender på Horsens Sygehus i marts 1979 efter at han var blevet fundet i stærkt nedkølet tilstand på Barrit Kirkegård.

Nu afdøde skolebiblioteksinspektør Jacob Kjærgaard, Kolding, argumenterede efter Ole Lund Kirkegaards død for, at Ole Lund Kirkegaard ikke havde flere bøger i sig, at han havde skrevet sig tom. Om det holder, skal jeg ikke afgøre, men det er egentlig også ligegyldigt, for Ole Lund Kirkegaard efterlod sig en enestående og original række børnebøger, der vil blive stående i børns og voksnes erindring – og ikke mindst i børnelitteraturhistorien – mange, mange år endnu. Tak for dem alle sammen!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Oktober 2010.