Ole Lund Kirkegaard – et forfatterskab

Sådan skriver Torben Weinreich i forordet til sin glimrende bog om Ole Lund Kirkegaard (1940-1979) – og hvor er det rigtigt! ”Ole Lund Kirkegaard – et forfatterskab” er det første samlede værk om det lille, men alligevel kæmpestore og indflydelsesrige forfatterskab på 8-10 værker, der så afgjort hører til klassikerne i børnelitteraturen. Ja, det originale forfatterskab er fortjent kommet med i ”Den litterære kanon” (”Tillæg til folkeskolen”).

Hovedvægten i bogen er lagt på analysen af de enkelte værker og det særlige univers, de foregår i, og forfatterskabet sættes naturligvis også ind i en litteraturhistorisk og samfundsmæssig sammenhæng. Områder, hvor Torben Weinreich bevæger sig aldeles suverænt.

Det enkelte afsnit har følgende titler (TW er mere end god til fængende og rammende overskrifter!):
• Forfatter og fornyer
• Mellem succes og krise
• Mellem nostalgi og oprør
• ”Jeg forenkler bare”
• Grænsesprængeren
• Af, med og om Ole Lund Kirkegaard

I ”Barnet og Bogen” (Redigeret af Bent Rasmussen (Silkeborg) i 1970) blev Ole Lund Kirkegaard sammen med tre andre forfattere bedt om at fortælle ”Om at skrive for børn”, og Ole Lund Kirkegaards bidrag har Torben Weinreich med god grund taget med i sin bog i sin fulde længde:

Hvis vi har glemt
de støvede, gule høstdage og stubbene
der stak i de nøgne fodsåler,
glemt de voksne sære, snobbede,
ligegyldige snak og den bedøvende tomhed
(eller ikke ville forstå måske),
glemt den lodne klump af vild sorg,
der undertiden sad fast i halsen
(eller var det et eller andet sted
inde i brystet?)
glemt den gamle dame, som vi belurede
gennem hækken, fordi vi troede,
at hun var en forklædt mand, glemt
tævene, duftene, de trøstesløse grå
dage, grisene der løb ud, æggene vi
stjal, mørket, farverne, lyset om
morgenen og bækken der var fuld af
sære dyr
hvis vi havde glemt alt det – og en hel del
mere – vil vi aldrig kunne skrive
ærligt om noget som helst, hverken
for os selv – eller nogen andre
overhovedet.

To små ting, som med garanti vil irritere perfektionisten Torben Weinreich: Ole Lund Kirkegaard døde ikke på Hobro Sygehus, men på Horsens Sygehus, og på side 11 står der: ”… Oue Skole hed den og lå ikke langt fra Horsens…” Alt er selvfølgelig relativt, men Oue ligger altså i nærheden af Hobro.

Bogen henvender sig til alle, som ønsker at vide mere om Ole Lund Kirkegaard – pædagoger, skolebibliotekarer, bibliotekarer, ja, alle, som bruger Kirkegaards bøger i samværet med børn. Her er virkelig noget at komme efter i denne velskrevne bog med det store og fine overblik over et vigtigt forfatterskab i den danske (børne)litteratur.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Februar 2010.