”Opplevelse, oppdagelse, opplysning”

De tre forfattere introducerer udvalgt og aktuel teori og forskning i relation til skolebiblioteker i grundskolen og de videregående uddannelser. Grundsynet i bogen er, at skolebiblioteket først og fremmest er en læringsarena og en del af skolens pædagogiske virksomhed.
Altså ”Skolebiblioteket som læringscenter”, som vi arbejder med i Danmark. Skolebiblioteket kan – hævder forfatterne - tilføre skolens læringsmiljø rammer for læring, som både er et alternativ og et supplement til traditionel klasseundervisning og ensidig brug af læremidler. Skolebiblioteket har et læringspotentiale, som med fordel kan udnyttes bedre, end det er tilfældet i dag, mener forfatterne. Erfaringer fra praksisfeltet er taget med både som eksempler og forslag, og det overordnede mål er hele tiden at sætte elevernes læring i centrum.

Kapitel 1: ”Skolebiblioteket som læringsarena”
Rafste opridser i kapitel 1 forskellige udlægninger af læring og undervisning og relaterer til forskellige læringsteorier. Hun bruger bl.a. fire modeller, som den norske forsker Line Wittek har udviklet, nemlig…
1. Læring som imitation
2. Læring som overlevering
3. Læring som aktivitet og selvregulering
4. Læring som deltagelse i et fortolkende fællesskab.

Læring kan foregå på mange måder - afhængigt af, hvem læreren er, og hvad formålet med læringen er, men det er – pointerer Rafste – vigtigt at være opmærksom på, hvad man vælger at bruge – og ikke mindst hvorfor!

Kapitel 2: ”Skolebiblioteket i læreplaner, lokalt læreplanarbeid og undervisningsplanlegging”
Rafste og Sætre sætter i dette kapitel fokus på læreplanfeltet, og hvordan en læreplan kan opfattes både i en snæver og en bred betydning: den snævre er den nationale læreplan, og den brede betydning omfatter også det, der rent faktisk sker på den enkelte skole, altså dagligdagen. De to forfattere præsenterer også den didaktiske relationsmodel med samspillet mellem elev, mål, rammer, arbejdsmåder, indhold og vurdering. Endelig beskriver man to konkrete eksempler på samarbejde mellem lærer og skolebibliotekar, et projektarbejde om eventyr på 4. klassetrin og om globalisering i VG1 (svarer nogenlunde til 1. år på en Ungdomsuddannelse i DK. Red.), den almenfaglige studieretning.

Kapitel 3: ”Hvordan velge ut og organisere inholdet i skolebiblioteket?”
Sætre drøfter i kapitel 3 principperne for, hvor man vælger indholdet ud og sætter det i relation til organiseringen af arbejdet i skolebiblioteket. Hun sætter også fokus på biblioteksfaglige tænkemåder bl.a. ud fra den danske biblioteksforsker, professor Niels Ole Pors´ (Danmarks Biblioteksskole) arbejde.

Kapitel 4: ”Informasjonskompetanse - elevaktive og undersøkende arbeidsmetoder”
Rafste sætter i dette kapitel digital kompetence op over for informationskompetence i skolebiblioteket og giver forslag til, hvordan lærer og skolebibliotekar i samarbejde kan gøre eleverne til trygge, kritiske og kreative informationsbrugere. Rafste bruger primært de svenske forskere, L. Limberg, M. Alexandersson og L. Folkesson som referencer, men trækker også på den amerikanske biblioteksforsker Carol C. Kulthau - der har et konstruktivistisk læringssyn som teoriramme - ind i sin beskrivelse.

Kapitel 5: ”Lesing og leseaktiviteter”
Forfatteren til dette kapitel er Trude Hoel, der både har fokus på kognitive og socio-kulturelle læseteorier, altså at læsning både er en individuel/indre proces og en social proces.

Vurdering
Det helt indlysende gode ved denne bog er dens forskningsbaserede grundlag. Jeg mindes faktisk ikke en tilsvarende udgivelse i Danmark! ”Oppdagelse, opplevelse, opplysning” er så afgjort spændende og interessant læsning. Bogen er flot gennemarbejdet, men en direkte overførsel fra norske til danske forhold er ikke muligt, idet de to lande har vidt forskellige forhold, når vi taler om skolebiblioteker og skolebibliotekarers arbejdsforhold. Der er meget solid grundbog over bogen, men det er i Rafstes tekster (kapitel 1 og 3), at udviklingspotentialerne ligger. Det er her tingene flytter sig og peger fremad, og det er her inspirationen for danske skolebibliotekarer ligger, selv om man altid kan diskutere, hvor langt projekt ”Skolebiblioteket som læringscenter” egentlig er kommet i Danmark – men der er god inspiration at hente i ”Oppdagelse, opplevelse, opplysning”.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET",
Oktober 2008.