Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

Test din paratviden!

Koustrup & Co. har netop udsendt de første tre bind i serien "Test din paratviden", der er skrevet af zoologen Anders Tvevad og rejseguide-redaktøren og -forfatteren Søren Koustrup.

Anmeldelser

”808 Spørgsmål - VERDEN RUNDT”
”808 Spørgsmål - DANMARK”
”808 Spørgsmål - BIOLOGI”
Koustrup & Co., 2005

Hver bog indeholder 808 spørgsmål i tre sværhedsgrader - med tilhørende svar, hvor Søren Koustrup selvfølgelig ikke kan lade være med at øse at sin enorme viden og give nogle go´e, uddybende nogen af slagsen. Der er tre sværhedsgrader: grønne, gule og røde spørgsmål. 35% af spørgsmålene er lette, 50 % er sværere og 15% er rigtig modbydelige.

Men hvad skal vi så med paratviden?

Søren Koustrup: "…Din hjerne rummer titusinder af informationer, som du har lært i skoletiden og de første arbejdsår. De gemmer sig et sted, alle disse tilsyneladende ligegyldige oplysninger, og antagelig får du aldrig brug for hovedparten. Men i bestemte situationer dukker enkelte op, når man mindst venter det. Ofte en kombination af flere indtryk, der sætter en tankerække i gang. Det siger pludselig pling, og så er de der! Nogle kalder det almenviden, andre mener, det er sørgelige rester af fortidigt terperi".

Bøgerne er ikke et indlæg i debatten om paratviden. Blot 808 spørgsmål, som de, der mener, de har almen viden, kan teste sig på. Eller man kan plage andre med dem!
Der er - iflg. Søren Koustrup - intet videnskabeligt i denne leg, der ikke fortæller det mindste om svarerens intelligens. Så lad være med at søge optagelse i Mensa, blot fordi du kan svare på de fleste, skriver han i pressemeddelelsen. Og fortvivl ikke, hvis din paratviden er nær nulpunktet. Ønsk dig i stedet naturhåndbøger eller et atlas, og husk at købe en guidebog, næste gang du rejser ud i verden!
Og hvad skal så det hele være godt for?
Søren Koustrup: "Tidsfordriv. Tidsfordriv er nøglen til megen viden. Især paratviden!".

Herlige bøger i fint layout!

Bent Rasmussen, juni 2005