Herlige billedbøger

”En pige var helt alene i verden. Næsten helt alene. Der var også en dame, der hed Mor, en mand, der hed Far og en hund. Hunden hed Pølle…”

Sådan starter Kim Fupz Aakesen sin historie om Pigen der fik rigtig mange søskende. Pigen ønsker sig en lillebror eller lillesøster, men der sker ikke rigtig noget. En dag finder hun selv på en lillebror, han hedder Kenneth. Hun får selvfølgelig ekstra pude og dyne ind på sit værelse til ham, og hun forlanger også, at der skal en kuvert på til ham ved middagsbordet. Men det stopper ikke med Kenneth. Også Line og Louise, Manilla og Gudrun, Alexander og Max og … …kommer til. Det bliver for meget for forældrene, der til sidst nægter at dække op til 25 – femogtyve! – ”søskende”. Pigen barrikaderer sig som modtræk på sit værelse sammen med sine ”søskende”, og først da hun ud igennem nøglehullet kan se sin nye - rigtige - lillebror, kommer hun ud - dog først efter at have konfereret med hele søskendeflokken, der fortæller pigen – Asta hedder hun – at nu må de videre. ”Der findes jo børn der slet ikke har nogen søskende,” forklarede Jan, og så drager de af, mens Asta får lov til at bestemme, hvad lillebror skal hedder. Hun holder ham også selv over dåben. Og hvad er så barnets navn, spørger præsten, og Asta svarer: ”Kenneth Line Louise Manilla Gudrun Alexander Max Mik Mak Katrine Pie Jan Krisser Putte Åge Werner P Werner S Benina Dotter Nanna Julie Hemse Vimse Bugge Olle.”

En herlig historie med en fornem pointe, hvor Kim Fupz Aakeson på en fin måde får sendt Astas fantasisøskende videre på nye opgaver. Lilian Brøgger har lavet humoristiske, finurlige, understøttende og udtryksfulde illustrationer til historien.

Før sommerferien udsendte Kim Fupz Aakeson – sammen med den svenske illustrator Eva Eriksson - en anden herlig billedbog, Så blev farfar et spøgelse. Drengen Esbens mor siger, at man bliver til en engel, når man dør. Den mere hard core far siger, at man bliver til jord, men det viser sig imidlertid, at Esbens farfar bliver til et spøgelse. Så Esben får lige en opgave med at ordne visse ting, inden farfar kan få fred. Også en herlige billedbog. Kim Fupz Aakeson har tilsyneladende en skatkiste fyldt med historier, hvor han ”bare” lige kan dykke ned og hente en! Det er fascinerende.

Bent Rasmussen, august 2004