• Indhold

Poesi for Pap-familier

”Poesi for Pap-familier” er en rim og remse-bog af Anna Libak og med tegninger af Rasmus Sand Høyer. I ord og streg fortæller bogen humoristisk, underfundigt og ind imellem alvorligt om alt det, der gør en trist, og det, der gør en glad, i en moderne familie – ikke mindst i et land, hvor 40 – skriver fyrre – procent af alle ægteskaber bliver opløst. Ægteskabet er den eneste sikre vej til skilsmisse!

Anmeldelser

”Poesi for Pap-familier”
Anna Libak
Tegninger: Rasmus Sand Høyer
Forlaget Bianco Luno, 2010
44 sider.

Om

Om forfatteren

Anna Libak, tidl. Ruslands-korrespondent og i dag bogredaktør på ”Weekendavisen”, begyndte at skrive versene, da hendes mand flyttede til Bruxelles, hvor han var udstationeret af Udenrigsministeriet i tre år.
”Der var rigtigt mange, som var hurtige til at lade mig vide, at det var noget af en tragedie at bo hver for sig, når man havde børn, og der er mange faste meninger om, hvordan man har familie i Danmark. For mange meninger, synes jeg. Normalitetsbegrebet er ret så snævert, og derfor fik jeg lyst til at skrive noget om papfamilier, fordi alle familier i bund og grund er fup- og papfamilier, eftersom de aldrig lever op til glansbillederne,” siger Anna Libak.
Selv er Anna Libak i mor til tre og lever i en traditionel kernefamilie.

Poesien fortæller om bonusbørn og plasticfædre, seje søskende og mærkelige tanter, afdøde mødre, drømmende børn… og er beregnet til alle, der har en skøn og skør familie – hvad enten den er ny og sammenbragt eller bare helt traditionel.

Anna Libak er rigtig, rigtig ferm til rim og remser, og ”Poesi for Pap-familier” handler om kærlighed, ridebukselår, om at være delebarn – hvem af jer har fået tildelt min lykke? spørger det ”frække” og kloge barn sine forældre! – om en herlig mormor og ditto bedstefar, om forskel på mennesker, om angsten for, at forældrene skal skilles, om en papfar, om moderne børns mange navne, om at være skabt til noget særligt, om ønsket om at hævne sig på sine forældre, når de skændes (for meget), om en mor, der er død, alder, om at spise dyr, nostalgi, om – på trods – at elske sine forældre og om at elske livet.

Anna Libak får næsten alle sine rim og remser afsluttet med et herligt svirp, så pointen står knivskarpt, bøjet i neon og klippet i pap. Fire eksempler:
…
Hele natten har jeg grædt,
hun ligner en, der sover.
Mormor, du får ikke ret,
min sorg går ikke over.
(Fra digtet ”Alting er godt for noget” side 11)

Digtet ”Halte og Amar” (side 15) fortæller om fortællerens tante fra Holte og en mere bumseagtig onkel fra Amager:
…
Og jeg har fundet ud af
at elske begge to,
jeg bor jo midt imellem
på Ydre Østerbro.

I digtet ”Skabt til noget stort” (side 23) funderer en pige over familiemedlemmer med store drømme, men hun er heller ikke selv tabt bag af en vogn – om end endnu ikke helt afklaret:
…
Jeg føler selv,
jeg er speciel,
og skabt til noget særligt.
Men gid jeg vidste, hvad det var,
det ville være herligt.

Digtet ”Paradokser” (side 39) handler om den ultimative kærlighed, som børn nærer til deres forældre:
…
Her sidder jeg selv midt imellem dem,
og jeg undrer mig såre, fordi
de skælder og smælder og himler op,
men det gør mig kun varm indeni.
Så hvordan går det til, at de mennesker,
som jeg slet ikke selv har valgt,
men tilfældigvis er i familie med,
ja, dem elsker jeg over alt.

Godt og eksistentielt spørgsmål!

”Poesi for Pap-familier” er en dejlig og livfuld bog, der kan læses af voksne – og gerne sammen med deres børn. Større børn – fra mellemtrinnet og op – kan sagtens læse den selv.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
November 2010.