Menu
Danmarks Skolebibliotekarer © Danmarks Skolebibliotekare
 
• Indhold

”Prins Christian & snotboblen”

Det kreative forfatterpar, Trine Søndergaard (tekst) og Peter Dam (tegner) fejrede Prins Christians fire års fødselsdag med hele to livlige billedbøger. ”Prins Christian & snotboblen” og ”Prins Christian & den møgsure fødselsdagsfe” er titlerne.
Forfatterparret står også bag de to skægge billedbøger om Hulan – ”Den dag Hulan tog ud i verden for at finde det allerbedste bandeord” (2007) og ”For Hulan i Himlen og Gud Fader” (2008).

Anmeldelser

”Prins Christian & snotboblen”
Tekst: Trine Søndergaard
Illustrationer: Peter Dam
Politikens Forlag, 2009
48 sider

”Prins Christian & den møgsure fødselsdagsfe”
Tekst: Trine Søndergaard
Illustrationer: Peter Dam
Politikens Forlag, 2009
48 sider.

”Prins Christian & snotboblen”
Prins Christian bliver født i landet med det hvide kryds og de røde hjørner. I dåbsgave får han en krone af guld, en nysgerrig kat (Bodil Kat) og en rød dåse fyldt med nysepulver, der kan bruges til at blæse snotbobler så store, at han kan flyve, som var de balloner. Desværre løber han næsten tør for pulver og tager så lige en tur verden rundt for at finde mere. Bodil Kat er med ham hele vejen!

”Prins Christian & den møgsure fødselsdagsfe”
I den anden billedbog har Prins Christian fødselsdag lige om lidt, men han glæder sig overhovedet ikke. Fødselsdagsfeen er nemlig møgsur og er helt umulig at lokke lidt god fødselsdagsstemning ud af. Prins Christian beslutter derfor at invitere hende med ind på sit gakkede slot.

To herlige billedbøger med mange både sproglige og billedmæssige finurligheder.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Oktober 2009.