Problemadfærd - Børns og unges udfordringer til fællesskabet

Bogen handler om at forstå og forholde sig til børn og unge, hvis adfærd, kontaktform, trivsel og udvikling vækker bekymring og kræver en øget opmærksomhed i de sammenhænge, hvor børnene og de unge indgår – i hjem, skole og fritid m.v.

”Problemadfærd” giver konkrete bud på, hvad omgivelserne kan stille op, men indsatsen over for børns og unges – problematiske – adfærd kan imidlertid ikke bare reduceres til et simpelt spørgsmål om teknikker, organisationsformer, økonomiske ressourcer eller handlingsorienterede og administrative initiativer, er Jørn Nielsens soleklare budskab.

Det er nemlig vigtigt – ja, livsvigtigt! – at børnene og de unge føler, at de får den vigtige fornemmelse af at kunne mestre deres tilværelse. Det vil styrke den enkeltes selvbillede og giver kompetence til at komme videre:
”Modstandskraft fremmes, når individet oplever følelsen af kontrol og indflydelse på eget liv (Rutter, 2000). Succes på ét område styrker selvbilledet og følelsen af kompetence, hvilket øger sandsynligheden for en hensigtsmæssig mestring på andre områder – modstandskraften øges. Både kognitive og emotionelle forhold spiller en rolle for, hvorledes sociale problemer tackles.” (side 69).

Det er meget komplekse problematikker, som kræver en solidarisk tilgang til børnene og de unge og en dyb forståelse for de baggrundsfaktorer, der har indflydelse på udviklingen af en problematisk adfærd. Denne dybe forståelse deler forfatteren rundhåndet ud af, og han har en vigtig advarsel: Hvis man ikke ser børnene/de unge i sociale og relationelle sammenhænge, vil det blot øge risikoen for marginalisering og segregering af børnene og de unge. Alle omkring børnene og de unge er centrale personer i forhold til intervention med det formål at hjælpe dem ud af vanskelighederne.

Børns levevilkår har ændret sig, og derfor er der – iflg. Jørn Nielsen – behov for en ny model til forståelse af børns socialisering. Tidligere havde man en model, der kunne betegnes som en ”løgmodel”, hvor barnet befinder sig i midten, og som ringe udenom med indflydelse på socialiseringen fandtes så familien, institutioner og de øvrige samfundsmæssige niveauer. Jørn Nielsen præsenterer med inspiration fra Lasse Dencik en ny socialiseringsmodel, som han betegner som en ”sommerfuglemodel af dobbeltsocialiseringen”.

Barnet er kroppen i sommerfuglen, den ene vinge består af forældre og søskende, og den anden vinge er ”andre voksne” og ”andre børn”.
”…De to vinger i sommerfuglemodellen former og skaber gensidigt hinanden. Barnet opholder sig i begge arenaer, og socialiseringen i det ene system påvirker socialiseringen i det andet, hvorfor barnet vil være afhængig og påvirket af samspillet og samarbejdet mellem de forskellige systemer.” (side 79).

De to systemer fungerer forskelligt og opererer efter forskellige principper og præmisser. Det er selvfølgelig bedst for barnet/den unge, når de to systemer er i stand til at arbejde sammen, men de to systemer kan også fungere uafhængigt af hinanden. Og det betyder – hvis det fungerer optimalt - at der altid er nogen, som barnet/den unge kan støtte sig til, hvis den ene ”vinge” skulle bryde sammen.

Jørn Nielsen øser af sine mange erfaringer og demonstrerer en dyb forståelse for de aktuelle problematikker med børns og unges adfærd, der i bund og grund er et resultat af vi voksnes livsstil i en yderst foranderlig og sårbar verden. Men han tror på, at det problematiske kan ændres til udviklende samværsformer:
”Indsatsen bygger på forståelsen af, at problemer indeholder frustrerede drømme. Ingen - hverken børn, unge, forældre eller fagpersoner – ønsker eller er tilfredse med at være i konfliktfyldte, udsatte eller afmagtsprægede positioner. Forståelsen heraf giver grundlaget for forsøget på at vende de problemmættede situationer til udviklende samværsformer.” (side 194).

Indsatsen over for problemadfærd er et vigtigt emne for alle, der beskæftiger sig med børns og unges udvikling – uanset om der er tale om et professionelt eller privat engagement. Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker, studerende og andre professionelle faggrupper samt til forældre. Den er godt skrevet og letlæst – og man bliver glad af at læse Jørn Nielsens bog. Man tror på, at det helt sikkert nytter at gøre noget. Ja, man bliver rummeligere af at læse den. ”Problemadfærd” burde foræres til alle lærere og pædagoger i den danske folkeskole.