”Sætningen”

Selv om Kresten Skjerns replik har dobbelt subjekt, så opvejes det – iflg. Peder Skyum-Nielsen - af konsonantrimene med h´erne og vokalrim med a´erne, som optræder i alle fire stavelser/ord.

Peder Skyum-Nielsen formeligt øser af sin store viden og kreativitet og nævner også en lang række andre sprogdyder: klarhed – enkelhed – nuancering – livfuldhed – energi – balance – korrekthed – flow – personlighed – ligefremhed – klangfuldhed – skønhed – variation – præcision – sprogrenhed – tydelighed – fremdrift – sammenhæng – originalitet – lethed – elegance – spænding – troværdighed – billedkraft – engagement – saglighed – naturlighed – fynd. Alle disse sprogvitaminer demonstrerer han suverænt i sin fine bog ”Sætningen”, der både er en hånd- og inspirationsbog.

Hans mission er at give inspiration til den skriftlige og mundtlige udtryksform både i skoler og medier. I et radioindslag for nylig talte han om ”stavelseskannibalisme”, at man snupper endelserne, når man skal udtrykke sig mundtligt. Han var i samme indslag også kritisk over for folkeskolens danskundervisning, hvor det mundtlige efter hans mening forsømmes. Det er jeg enig med ham i, for det er så afgjort af stor betydning, at eleven kan udtrykke sig på en god måde, når man for eksempel afleverer sin projektopgave eller er til folkeskolens afgangsprøver.

”Sætningen” består af 8 kapitler, nemlig…
1. ’Den gode helsætning’ - der i fine oversigter indeholder en lang række gode regler, tips og øvelser.

2. Forfeltet - handler om forfeltets stilistiske betydning. Det skal være kort, spændende eller smukt – og varieret.

3. ”Motoren” – hvor Peter Skyum-Nielsen skriver om helsætningens tidsbøjede verbum og dette ”kongeled”s dynamiske og energimæssige funktioner. Verbet er og bliver sætningens motor. ”Verbalkraft? Ja tak!”

4. Bagfeltet – om helsætningens sidste – korte eller lange – del, ”bagfeltet”, der skal styrke klarheden og enkelheden i sproget. Det må ikke – som forfatteren udtrykker det – blive til ”slattenhaleslaskeri”, det skal tværtom være ”bæversmæk” – altså kraftfulde slag med halen.

5. Sætningsrøntgen – hvor forfatteren introducerer en metode til mere præcis bestemmelse af helsætningens forløb og struktur. Metoden kalder han ”sætningsrøntgen”, som kan give den skrivende eller mundtligt kommunikerende endnu bedre redskaber til at forstå og styre helsætningernes omfang og form. Bl.a. skriver han om ”trekomma-reglen”, en tommelfingerregel, hvor ”tre eller flere kommaer i én og samme sætning betyder: ”Overvej lige, om ikke du med fordel kan skrive denne helsætning om og få den forenklet!”

6. Citatet – indeholder en gennemgang af de særlige problemer, som meget ofte melder sig, når man skal gengive tanke og tale i et citat. Bl.a. præsenterer forfatteren en ”bank” med levende og opfindsomme anførelser, der ikke er ”særlig forslidte motorer”.

7. Sætningsemnet – defineres som de helsætningslignende størrelser, der ikke rummer helsætningens almindelige kendetegn, men grammatisk set er de det ikke. Peder Skyum-Nielsen skriver: ”Sætningsemnerne udgør i vores tid et særligt stilistisk og forståelsesmæssigt kompleks – og får af den grund et kapitel for sig selv.” (side 15) Han skriver også om KISTA-mani (KISTA = Kan Ikke STå Alene), som han gerne vil erstatte med en mere bevidst og kvalificeret KISTA-taktik.

8. ’Bedre tekster’ – hvor Peder Skyum-Nielsen sammenfatter det hele på en fin, enkel og ligefrem måde. Han vender bl.a. tilbage til indledningen, hvor han citerer journalist Stig Olesen med sætningen: ”Først skriver jeg én god sætning. Så skriver jeg én til… Og sådan bliver jeg ved, til artiklen er færdig.”

Så enkelt – og så svært – er det. Heldigvis bliver man inspireret på en dejlig måde af at læse Peder Skyum-Nielsens bog ”Sætningen”, der er et fund for enhver (dansk)lærer i den danske folkeskole - ja, for enhver, der ønsker at blive bedre til at kommunikere med andre uanset medium.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Februar 2008.