• Indhold

Ny ungdomsroman af Nils Schou

I 2003 udkom ”Fucking forelsket” (Apostrof), der handler om Andreas på 15. Hans mor døde for 8 måneder siden, og han savner hende. Andreas er også forelsket i Moni, der kommer sammen med skolens sejeste, Tom P. I fortsættelsen, ”Cool love” (Apostrof), der udkom året efter, har Andreas allerede fundet ud af, at kærligheden ikke er let, og at sex er svært og kompliceret. Hvorfor er der ikke manualer til piger? tænker Andreas. Han savner stadig sin afdøde mor Judy. Hans kæreste Moni har slået op med ham, og han forstår ikke hvorfor til at begynde med, men det opklares …
Nu er tredje bind i serien udkommet. ”Kæreste søges” er titlen, og romanen lever helt & aldeles op til sine to herlige forgængere.

Anmeldelser

”Kæreste søges”
Nils Schou
Forlaget Apostrof, 2006
198 sider

Man kan just ikke sige, at Andreas Grantoft emmer af selvværd.
"Jeg er ikke helt klar over, hvorfor Monika (Moni. Red.) gider være kæreste med mig. Hun kunne få så mange andre helt coole fyre." (side 6)
Andreas er startet i 10. klasse, Moni er kommet på gymnasiet, og det får igen, igen… underlegenhedsfølelsen op i Andreas. Er han nu god nok? Vil hun ikke bare snuppe en af de smarte fyre på gymnasiet? Osv. - Det er næsten en selvopfyldende profeti, så det går selvfølgelig galt: Moni forelsker sig i klassekammeraten Michael.

Andreas´ afdøde mor, Judy, spiller stadig en vigtig rolle i hans liv, hans savner hende simpelt hen, så det ind imellem næsten gør ondt i alle knogler. Faderen - Bjarne - er stadig umælende, men tør op, da han møder Astrid med to børn. Det pudsige er i øvrigt, at på arbejde - han er kok - er han en helt anden.

Inden kæresteriet med Astrid kommer frem, er der en kostelig scene, da Bjarne gør sig klar til en tur i byen. Andreas "interviewer":
   - Hvad tid kommer du hjem, Bjarne?
   - Ikke alt for sent.
   - Hvor meget drikker du?
   - Ikke noget særligt.
   Eller det kan være min tur til at fyre lidt op under ham.
   Jeg siger:
- Nu passer du vel på, Bjarne?
- Ja, selvfølgelig.
- Har du husket gummi?
- Gummi?
- Gummi, Bjarne. Kondomer.
- Hvad skulle jeg bruge dem til?
- Det er vel ikke en aftenskole, du går på, vel? Eller er det korsang ovre i kirken?
- Okay, der er én særlig, jeg ser.
- Ser du hende, Bjarne?
- Som jeg mødes med.
- Hvem er hun?
- En kvinde.
- Er du varm på hende?
- Det skal jeg fortælle dig, når jeg ved det.
……. (side 70-71)

På en måde er der meget, der hænger på Andreas. Han sørger for alles velfærd, bekymrer sig for faderen, for Filip, lillebroderen, som Nils Schou portrætterer som en sjov og lakonisk type, og selvfølgelig for Moni, der har et mere end rodet bagland, hvor hendes skilte forældre fører sande krige med hinanden. Til overflod påtager han sig et job hos en ældre blind - og meget sur - mand, Jønsson, som han går ærinder og læser avis for.

Til sidst bryder Andreas sammen, nervesammenbrud, han indlægges, og da han igen er på højkant, tager han en måneds tid i Hirtshals, hvor han arbejder i køkkenet på et hotel.
Han får hold på sig selv igen og vender tilbage til København, hvor der venter ham et voldsomt opgør med Moni. Resultatet af opgøret må man selv læse. Det ville være bisset at fortælle mere.

Nils Schou har sans for tilværelsens mangfoldighed, for dens ulidelige lethed, der inkluderer, at livet kan være livsfarligt og hårdt. Han har også blik for den moderne families situation - men ikke på nogen klynkende måde. Han fortæller bare - so it is! Tilværelsen er ikke det rene pjat - og så er Nils Schou - mildt sagt - en meget, meget ferm skriver, som det er en sand fornøjelse at læse. Måtte mange andre drenge - og piger - også synes det!

Bent Rasmussen
April 2006.