Hvis.Du.Ser.Noget.Sig.Noget
Hanne Kvist har skrevet en science fiction-krimi ”Hvis.Du.Ser.Noget.Sig.Noget” sammen med Martin Glaz Serup (f. 1978). Historien foregår i et på én gang fjernt og genkendeligt univers, det nordlige København og det sydlige Sverige, hvor man bor i ghettoer, bl.a. containerghettoer.
Anmeldelser
”Hvis.Du.Ser.Noget.Sig.Noget”
Hanne Kvist og Martin Glaz Serup
Dansklærerforeningens Forlag, 2007
228 sider.
Om
Læseren tages med på en rejse ind i et overvågningssamfund, hvor man bruger yderst avanceret teknisk udstyr for at overvåge og styre menneskers adfærd. Samfundets (skjulte) magthavere forsøger på uhyggelig vis at fjernstyre mennesker, man foretager fysiske eksperimenter på mennesker, bl.a. på en af de tre hovedpersoner, Joakim. De to andre er Mats, hvis far er forsvundet, fordi han bærer på en farlig viden for magthaverne, og Glenn, der på grotesk vis bruger sproget på en yderst kreativ og drengeagtig måde.
Hvordan er bogen blevet til, Hanne Kvist?
”Den er blevet til ved samarbejde, meget tæt samarbejde mellem Martin Glaz Seup og mig. Vi har lavet ideen sammen, og bagefter har vi hver især skrevet det, vi lige havde lyst til - et afsnit, et par linjer - og så byttet rundt og skrevet om og til i hinandens tekster. Groft og uden skånsel! Vi har for det meste siddet sammen og skrevet, så vi løbende kunne diskutere, hvad der nu skulle ske. Det var dejligt at møde én, der kan arbejde lige så kaotisk som jeg selv! Vi startede bare fra en ende af og fandt så efterhånden på historien.”
De er langt imellem science fiction-romaner børne- og ungdomslitteraturen, men her er en spændende og anderledes historie, som vil være en gave til faget samfundsfag, og selvfølgelig også i faget dansk i 7.-10. klasserne.
Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Juni 2007.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

