Den sidste henrettelse

Drengen Niels skal nemlig henrettes på Galgebakken i Svendborg, fordi han – ved et uheld – har stukket ild til en lade og dræbt en 5-årig dreng med en sten. Henrettelse, der foregår den 22. februar 1953, bliver den sidste henrettelse i Svendborg. Romanen foregår over en enkelt dag, den dag, der bliver den sidste i Niels Nielsens alt for korte og alt andet end attråværdige liv.

I tilbageblik og erindringsbilleder stykker Jesper Wung-Sung et portræt af Niels sammen. Vi hører om, at han og faderen uden fast bopæl har arbejdet som daglejere, hvor der var arbejde at få, overnattet i lader og under åben himmel. Vi hører om faderen, der til sidst er så tynd, at han må opgive at gå videre. Han kommer på fattiggården, det værste sted et menneske på den tid kunne ende.

Vi får også indblik i Niels´ tanker og drømme – om håb, forventninger, mistillid og tab, men også om varme og kærlighed. Et møde med en jævnaldrende pige giver på et tidspunkt Niels en tro på en fremtid. Vi hører også om Niels´ besøg på fattiggården, hvor han besøger sin afkræftede far, og – måske – ser han også der sin mor, Gale Martina, der ikke just lever op til den drøm om en mor, han altid har haft i sit hoved. I en meget barsk scene blotter hun sit køn for Niels, inden han tumler bort fra fattiggården.

Da arrestforvarerens lille drilagtige søn driver Niels til vanvid, kyler Niels en sten efter ham, og den rammer desværre præcist i drengens baghoved. Man må selvfølgelig sige, at brandstiftelse og mord er ting, man ikke bør give sig af med, men Niels er faktisk ikke noget slet menneske, som Jesper Wung-Sung fremstiller ham. Han er bare uheldig med at være født under en uheldig stjerne og uheldig med at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

I cellen funderer han også over, om han egentlig er et skidt menneske – det er han grundlæggende ikke – men han er helt og aldeles uden et stærkt og solidt netværk, uden for fællesskabet, og er derfor meget sårbar. Den eneste ven, han har, er en trebenet hund, der følger ham helt hen til arrestens mur.

Jesper Wung-Sung skriver fantastisk, kraftfuldt og med en snert af indignation. Han skildrer bødlens, bagerens, borgmesterens, præstens tanker, han lader H.C. Andersen være journalisten, der skal beskrive henrettelsen, og han citerer H.C. Andersen for følgende: ”Alle ville til denne henrettelse, den dag var en festdag.”

Og Jesper Wung-Sung slutter med en slags epilog:
”… Galgebakken ligger der stadig. På toppen har man opstillet en bænk, hvor man kan sidde og se ud over byen. Lige ved siden af ligger en børnehave, ”Papegøjen”. Der går mine sønner, Jeppe og Jacob.”

Verden er kommet lidt videre!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
December 2010.