Sivus seks ønsker
Billedbogen ”Sivus seks ønsker” handler om Sivu, en billedhugger, som kan skabe mildt sagt fantastiske skulpturer ud af sten. Folk anerkender ham, men til trods for stor succes tjener han ikke ret mange penge og bliver efterhånden både bitter og skuffet.
Anmeldelser
”Sivus seks ønsker”
Jude Daly
Oversat af Vagn Plenge
Hjulet, 2010
32 sider.
Om
Om forfatteren og illustratoren
Jude Daly er fra Sydafrika og som sin mand, Niki Daly, en anerkendt illustrator med sin helt egen stil. Af hendes øvrige bøger på dansk kan nævnes ”Himlens og jordens kærlighed”, ”Elefantens pude” og "Lila og regnens hemmelighed”.
En dag opdager han, at han på mystisk vis – og til sin store overraskelse – får sine ønsker opfyldt – og ikke bare én gang, men hele seks gange. Først bliver han en rig forretningsmand (1), men det viser sig at være et trist liv, da det kommer til stykket, for ingen bryder sig om ham. Så ønsker han at blive borgmester (2), men heller ikke det er en tilfredsstillende tilværelse. Sivu får nu øje på solen (3) – og bliver solen, men heller ikke det kan han administrere på tilfredsstillende vis. Så kommer der en regnsky (4) fordi, og han ønsker at blive regnskyen, men det går heller ikke godt. Han ønske så at blive vinden (5), men det gør ham endnu mere upopulær end nogensinde tidligere.
En dag puster han på en klippe, der ikke rokker sig ud af stedet, og selvfølgelig ønsker han omgående at blive klippen (6) – og bliver det!
”Men mens han stod dér, hørte han slag… og de blev ved og ved… Det var en hammer, der slog en mejsel ind i ham.
Da Sivu mærkede, at hans udseende blev ændret, tænkte han: ”Hvad kan være mere magtfuldt end jeg?”
Og mens Sivu stod og tænkte over dette, samledes flere og flere mennesker nedenfor. De så på med dyb respekt, mens en billedhugger bragte klippen til live.”
Billedbogen ”Sivus seks ønsker” er en genfortælling af en taoistisk historie fra Kina. Tao har ”tre juveler”: medfølelse, mådehold og ydmyghed. Eventyret kendes i forskellige versioner i mange land og kulturer, fx handler det i Indien om en misundelig mus og i Marokko om en brændehugger.
Det er et eventyr, hvor grådighed og misundelse bogstavelig talt står mejslet i ens bevidsthed, når man er færdig. Handler det om at nøjes? Nej, det handler om at kunne se det STORE i det små, og det er faktisk en dejlig evne at have intakt!
Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
September 2010.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

