”Slægtens offer”

7 spørgsmål til Josefine Ottesen

Hvorfor har du skrevet Slægtens offer?
”Jeg har altid elsket at læse historiske romaner. Der er noget helt vildt fascinerende ved at forestille sig, hvordan den verden, vi kender i dag, har set ud tidligere.
Det er min opfattelse, at vi alle sammen har brug for at kende til vores historie: Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? Men også på et større plan har det betydning for vores opfattelse af os selv og vores medmennesker. De fleste danskere har for eksempel en ret klar fornemmelse af, at de nedstammer fra vikingerne – hvad betyder den historie for den måde, vi ser os selv på?
Historieskrivning er jo ikke objektiv. Den er altid farvet af den virkelighed, den er skrevet i. B.S. Ingemann og Palle Lauring skrev deres historiske romaner med udgangspunkt i deres tid. Mine er naturligvis ikke anderledes – de er skrevet som spejlinger af den virkelighed, jeg kender til – andre måder kan det nok ikke gøres på.” 

Hvem henvender bogen sig til?
”Alle, der har lyst til at læse den slags bøger. Jeg vil tro, at der både vil være børn, unge og voksne i læserskaren, men den primære læser vil nok være mellem 10 og 15 år.”

Har det været svært at skrive om noget, der er sket for næsten 1000 år siden?
”Ja, det kræver en omfattende research. Der findes ikke mange skrevne kilder og de arkæologiske fund, der er, er jo af gode grunde fragmenterede. Jeg har derfor digtet rigtig meget, som man ikke kan føre bevis for, men har talt med dygtige museumsfolk og er ret sikker på, at sådan kunne det have været.” 

Hvorfor skal vi læse om noget, der skete i 1094-95?
”Fordi det er omkring dette tidspunkt, at Danmark som centralstyret kongerige for alvor bliver til. Efter min mening er det her, historierne om det at være dansk begynder. En af grundene til, at Knud den hellige bliver myrdet, er at han laver en lovgivning, der beskytter fremmede, kvinder og frigivne. Han insisterer på et samfund styret af kirkelovene, der betyder beskyttelse af civile, så det ikke kun er stormænd med mange ”voldsmænd”, der kan bestemme ude omkring i landet. Det bliver han voldsomt upopulær på, men i løbet af de næste 250 år er det lige præcis det, der sker – måske allerstærkest symboliseret ved Jyske Lov i 1241. Vi snakker så meget om menneskerettigheder og beskyttelse af civilsamfundet – det starter alt sammen her!”

Er Slægtens offer tænkt som en historiebog for børn?
”Jeg tænker på den som en roman med historisk grundlag: Først og fremmest en god historie, der forhåbentlig er så spændende, at man ikke tænker på det historiske projekt, før man er færdig. For mig er det lykkedes, hvis læseren sluger romanen, fordi den er spændende, og så bagefter haster ind på hjemmesiden for at få stillet sin nysgerrighed med hensyn til tiden og den historiske baggrund for romanen.”

Er bogens personer virkelige eller fiktive? 
”De fleste af personerne er fuldstændigt opdigtede – kongerne er naturligvis ikke og visse henvisninger til magtfulde slægter er også baseret på forholdsvis troværdige kilder. Til gengæld er landskabet absolut virkeligt. Både dette bind og de følgende foregår nemlig i området omkring Svendborg, hvor jeg selv bor. Naturligvis har landskabet ændret sig, vejføringerne er anderledes, åer og vandløb rørlagte, men alligevel mener jeg, det er muligt at forestille sig, hvordan der har set ud for 1000 år siden."

Kan du løfte sløret for, hvad næste bog i serien handler om?
”Næste bog foregår i perioden omkring 1168, hvor Valdemar den Store og Absalon erobrede Rygen og brændte Svantevit- figuren af. Hovedpersonen er Thorbjørn, der er søn af en velhavende fisker fra det, der er ved at blive Svendborg. Han er blevet taget som træl af vendiske sørøvere, der hærgede voldsomt i det sydfynske område i ly af kongekrigen mellem Svend, Knud og Valdemar. Thorbjørn bliver solgt på Rygen og oplever danernes angreb fra den anden vinkel."

Kilde: Forlaget Høst & Søns pressemeddelelse af 21. april 2009