SOS Gilleleje-bøgerne

Det er sommer i Gilleleje, og Simon får besøg af sin ven Abdullah fra Nørrebro. De tre venner Simon, Sigge og Osvald bliver draget ind i Abdullahs senere forsvinden og sagen om 150 kg sprængstof til et muligt bombeattentat. Det er oplægget til ”SOS Gilleleje – Rigets sikkerhed”.

Fortæl om de tre hovedpersoner i SOS Gilleleje? 
”Sigga, Osvald og Simon, hovedpersonerne i SOS Gilleleje-serien er tre skønne karakterer. Grunden til, at jeg ikke har sluppet dem efter første bog, er, at der bliver ved med at være så mange muligheder for konflikter mellem dem. De har forskelligt køn og forskellige værdier, men når forbrydelserne skal opklares, bliver de nødt til at arbejde sammen. Og så er det jo helt klassisk, at både Simon og Osvald er vilde med Sigga. Og jeg elsker at skrive om, hvor indviklet med kærligheden allerede er, når man er 13-14 år.”

Der er hverken magiske ringe, flyvende koste eller blodtørstige vampyrer i SOS Gilleleje. Hvorfor ikke?
”Fantasy er fint, men verden er andet end vampyrer. I SOS Gilleleje-bøgerne har jeg villet skrive om fordomme, spirende nazisme og angst for terror, og jeg havde ikke lyst til at pakke det ind i et magisk univers. Jeg kan godt lide, at tingene begynder i virkeligheden, og så pludselig sker der mystiske ting, der vender det hele på hovedet. Det, jeg godt kan lide ved SOS Gilleleje, er, at de tre helte løber rundt og slås mod forbrydere, mens resten af Gilleleje holder ferie og ikke fatter en bjælde. Hvad ikke så mange opdager, er, at der ligger en samfundskritik i begge bøger. Det er ikke tilfældigt at ”Rigets sikkerhed” ender på Kronborg. For Hamlets ord er stadigvæk aktuelle: ”Der er noget råddent i Danmark.””

Hvad vil du gerne have, at dine læsere skal have ud af SOS Gilleleje-bøgerne?
”I den første SOS-bog skulle de tænkte over, at de er en del af en historie. Grunden til, jeg begyndte SOS Gilleleje-serien, var, at min datter ikke syntes, det var interessant at lære om 2. Verdenskrig i skolen. Og så begyndte jeg at overveje, hvilke konsekvenser ”historieløshed” kan få. Derfor sætter jeg også Simon i fedtefadet til sidst i romanen. Jeg syntes, han skal mærke historien på sin krop. Tænk, hvis man ikke vidste, at man var jøde og pludseligt blev fanget af nazister.”

En politisk børnebog!
””Rigets sikkerhed” ser jeg selv som en politisk børnebog – hvor jeg gerne vil have mine unge læsere til at tænke på den angst for terror, de selv og deres omverden bærer rundt på. Det er som om, vi altid skal have ét eller andet fjendebillede, vi kan vende vores angst imod. I 50´erne var det russerne, nu er det blevet Mellemøsten. Så ”Rigets sikkerhed”  starter med, at Simon får en mistanke om, at hans bedste ven Ab er ved at planlægge en terroraktion. Mens jeg skrev, læste jeg om 11. september og arbejdede mig længere og længere bagud i historien, til jeg nåede til vikingetiden. Den konflikt, der er mellem Vesten og Mellemøsten, har jo varet godt 1.200 år. Den har dybe rødder, må man sige. Og for at det ikke skulle være løgn, fandt jeg undervejs i mit arbejde ud af, at selveste Holger Danske havde været i Spanien og slås mod muslimer i 800-tallet.  Angst for muslimer, det fjendebillede, man fik pisket op forud for korstogene, er ikke så fjernt fra den angst for ”fremmede”, vi oplever i dag.”

Hvilken børne- eller ungdomsbog har haft størst betydning for dig?
”Astrid Lindgrens! ”SOS Gilleleje” er ”en hymne” til Kalle Blomkvist. Jeg har slidt de bøger tynde. Tiderne har ændret sig, og i mine bøger er det ikke bare tilsyneladende “flinke onkler”, der er skurkene. Virkeligheden er mere nådesløs og ikke så idyllisk som på Lindgrens tid. Det kan være svært at forlige sig med til tider. Det er derfor, jeg skriver bøger. Det er et forsøg på at få hold på virkeligheden, på selv at prøve at forstå og samtidig få sine læsere til at reflektere over den verden de lever i.”

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Juni 2010.