“Sværdbæreren”

Sværdbæreren handler om  pigen Signý, som ligger i koma på hospitalet efter en bilulykke. Romanens anden hovedperson er Leda, og det er netop det navn, som Signý havde valgt som sin person i et rollespil, som hun sammen med en flok kammerater er meget engageret i. Romanen fortælles på to planer: Læseren følger Signýs familie og venner og lærer deres liv at kende, mens de våger ved Signýs sygeseng. På det andet plan - den fantastiske eventyrverden - må Leda-figuren såre isdronningens hjerte for at frigøre elverfolket fra dronningens onde magt. Tilgivelse og mod er to store og vigtige temaer i romanen, der er skrevet meget filmisk og i dramatisk nutid.

Ideen fik Ragnheiður Gestsdóttir, da en af hendes sønner på et tidspunkt var meget optaget af rollespil - og i en sådan grad, at hun syntes, det var alt for meget. Han brugte mange nætter sammen med kammeraterne, og der blev for lidt tid til skolearbejdet. Ragnheiður Gestsdóttir blev optaget af at undersøge, hvad det var, der var så forfærdelig spændende ved at spille rollespil. Hun opdagede imidlertid mange positive sider, og sønnen opfordrede hende til at skrive en fantastisk fortælling, og det var faktisk sønnens idé, at hovedpersonen skulle være bevidstløs, og at det hele skulle foregå på et bevidsthedsplan i en anden verden.

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at det er pigen Leda, der gør noget i den fantastiske verden. I mange islandske eventyr er der ofte en pige/en kvinde som hovedperson. Det var vigtigt for Ragnheiður Gestsdóttir at få lavet en naturlig forbindelse mellem de to verdener. Svanen, der med sin særprægede sang enten kan vække mennesker eller dysse dem i søvn. I et kendt islandsk eventyr er det et af de elementer, som binder de to verdener sammen. De hvide svaner optræder som hjælpere i den fantastiske verden, mens det hvidklædte personale plejer Signy på hospitalet.
"Den fantastiske verden og den verden, vi kender, genspejler hinanden på mange forskellige måder," siger Ragnheiður Gestsdóttir.

Elver og dværge er - i Ragnheiður Gestsdóttirs univers - store figurer, der bevæger sig i det islandsklignende landskab i romanen. De islandske elver ser ud som mennesker, men er bare smukkere. De islandske elver er efter Ragnheiður Gestsdóttirs opfattelse mere i slægt med keltiske elver end med de nordiske alfer.

Signy må bogstavelig talt udkæmpe en kamp på liv eller død, både i den fantastiske og i den realistiske verden, men livet kan jo også undertiden - understregede Ragnheiður Gestsdóttir, da jeg sidste år interviewede hende  - være en barsk affære for unge mennesker.

Om elverne fortalte Ragnheiður Gestsdóttir: "Man kan godt se dem, hvis man har sine indre øjne åbne. I mine forældres hus findes en elverkvinde i en lavaklippe i haven. Vi har ikke set hende, men vi sætter lys ud til hendes ære nytårsaften. Børnene plejer at prøve at vende sig lynhurtigt for at få øje på hende, men endnu er det ikke lykkedes for dem."

Bedstemoderen og narkomanbroderen taler til hende hele tiden!
"Når man ligger i koma, ved man faktisk ikke altid, hvad der får et menneske til at vågne - eller det modsatte. Jeg har konsulteret min mand, der er læge, for det realistiske i romanen skal bare være i orden. Det er meget naturligt i en så kritisk situation for dem, der sidder ved sygesengen at snakke, at formidle deres tanker. I en sådan krise lægges der ikke en dæmper på, hvad man siger. Det er jo på en måde en dobbelt familiekrise, idet narkomanbroderen, der på det fantastiske plan i romanen er lig med elverkongen, der sover, også volder familien stor smerte. Isdronningen er selvfølgelig et symbol på narkotikaens magt over mennesker."

Overvejede du at lade Signy dø?
"Det diskuterede jeg med min søn, og han syntes faktisk, at jeg skulle lade hende dø. Men når jeg skriver en ungdomsroman, skal der være håb. Man har som forfatter for børn og unge ikke lov til at udelade håbet. Men alt ender ikke lyst og lykkeligt. Ved ulykken bliver Signys kæreste, Hlynur, så skadet, at han efterfølgende må sidde i kørestol, men der er - måske - et håb om, at han vil komme sig helt."

Det er dejligt, at "Sværdbæreren" nu er kommet på dansk. Et stort cadeau til Sesam. Det er en stærk ungdomsroman om det sårbare ungdomsliv. Læs den!

Bent Rasmussen, juni 2006.