”Tatovørens søn”

Anne Pedersen åbner med titelfortællingen - ”Tatovørens søn” – hvor jeg-fortælleren beretter om en kæreste, hun engang har haft, med et utal af tatoveringer, der alle sammen symboliserer en bestemt historie.
”Fortæl om støvsugeren!” sagde jeg ivrigt.
”Vent nu lige lidt,” svarede han. Så smøgede han det andet ærme op, og der sad en lille blå blomst og en mejetærsker.
”Har jeg nogensinde fortalt om E46?” spurgte han.

Og så tager den ene historie den anden, og der går mange timer, inden han slutter med sin egen fantastiske historie.

Historie nr. 2 i ”Tatovørens søn” hedder pudsigt nok ”E46”, der er en historie om to store slægtsgårde, der kommer i strid om noget meget fint sand, som skiftevis – ved vindens kraft – ligger snart på den ene gårds jorder og snart på den andens. Den ene ejer forsøger at sælge sandet til firmaet Time Goes By A/S, der producerer timeglas, men så træder borgmesteren til som fredsmægler. Han hiver et motorvejsprojekt op af skuffen. Og inden længe ligger der en firesporet motorvej lige ned imellem de to store slægtsgårde. Så kan de lære det, kan de!

Og sådan går det derudad! Om grøntsager, der får sjæl, om små havfruer på dåse, om en præst, der – måske – får et kyllingeben galt i halsen, om en rengøringskone, der støvsuger en computer indvendig og kommer hjem med millioner af ord – hun bliver selvfølgelig forfatter! – om en statsminister, der var elsket af sit folk, men mørkeræd, om en buschauffør, der finder af, at det giver ro i bussen at have en død rocker siddende på bagsædet, om en kamikazepilot, der fortryder, men der er ikke noget at gøre: maskinen er indstillet, så fortrydelse er umulig, om en mand, der får kunstige ben, der kan løbe meget hurtigt – og flere andre sære og fantastiske historier.

En historie – ”Femte omgang” – handler om det endelig ægteskabelige opgør formet som en boksekamp. Det er absurd, men desværre ikke helt urealistisk, men her får historien så lige det ekstra vrid, der også gør den morsom, men på den måde, at man ikke formår at grine helt igennem!

Anne Pedersen har selv illustreret rundhåndet med små vignetter og en stor helsides illustrationer til hver historie. Det er bare fornemt!

”Tatovørens søn” er herligt anderledes fortællinger med en væld af spændende og tankevækkende problematikker. Det har været en sand fornøjelse at læse disse lidt sørgmuntre historier, der med lethed kan bruges i danskundervisningen i folkeskolens ældste klasser.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET",
Maj 2008.