”Tavshed blev min sang”

Det er en meget stærk bog, og den gør et uudsletteligt indtryk på en, når man læser den. Det har også været en vigtig bog for forfatteren til bogen, Alice Maud Guldbrandsen, at lave, at få sat ord på de traumatiske følelser må have været vanskeligt, men også en lise. For - som det fremgår af titlen - så har meget få haft lejlighed til at tale sig ud af de forfærdelige øjeblikke. Alice Maud Guldbrandsen havde først i foråret 2002 "samlet en god portion mod, viden og optimisme sammen" og kontaktede derfor ti af sine børnehave- og skolekammerater, der ligesom hun havde været i katastrofens midtpunkt. Alle gav positivt tilsagn om at medvirke i bogen med hver sit artikel.Bogen er inddelt i 3 hovedafsnit, nemlig "Fejltagelsen", der gennemgår den velkendte historie om operation "Kartago bør ødelægges" - bombardementet af Shellhuset - et fly falder ned tæt på Den Franske Skole. Det bliver fatalt, for efterfølgende fly tror, at det er målet og kaster deres bomber og rammer Den Franske Skole. Andet afsnit hedder "Aldrig vil vi glemme", hvori der indgår en række indtrængende og bevægende beretninger fra katastrofen. Mange skrivere udtrykker glæde ved, at der i dag er krisehjælp og sorggrupper parat, når mennesker møder katastrofen. De fleste børn måtte nemlig selv bearbejde de voldsomme oplevelser, og der gik mange år, før de brød tavsheden. Endvidere går der som en rød tråd igennem alle artiklerne en stor taknemlighed over at være i live. Tredje afsnit hedder "Redningsaktionen", og det er meget stærk læsning, især om fortvivlede forældre, der ikke kan finde deres børn. Det trænger dybt ind i læserens hjertekule. Endelig er der en epilog og en tak til englænderen Derek Carter, der har forsket i mange år i historien om Shellhuset, og til australieren Peter Lake, der tog i operationen som navigatør i Royal Australien Air Force. Til sidst kan man læse en "In Memoriam"-liste over samtlige omkomne ved katastrofen. Det er en vigtig bog, som er helt nødvendigt at indkøbe til alle skolebiblioteker. Forfatteren Alice Maud Guldbrandsen var i 1945 fem år og sad indespærret under ruinerne i flere timer. Da hun blev bragt til hospitalet, kunne hun ikke sige, hvem hun var. Chokket havde gjort hende stum. Hun skal have mere end tusind tak for denne mosaik af vidnesbyrd fra børn og voksne, der overlevede katastrofen.

Bent Rasmussen, marts 2005/rev. febr. 2008