Til folkeskolen med kærlig/kritisk hilsen

Ligesom de fleste andre har Solveig Gaarsmand den (rigtige) opfattelse, at forældre spiller en afgørende rolle for deres børns succes i skolen. Ja, hun mener, at forældrene er en uundværlig forudsætning for folkeskolens kvalitetsudvikling, og hun redegør for forældrenes ønsker om at tage del i - og ansvar for - deres børns liv i skolen. Jeg tror, hun har ret set i klasserelationen, men det er mere tvivlsomt, om hun har ret på skolebestyrelsesfronten, der til det seneste valg i marts i år ikke var overvældet af aktører på banen.

Hele to gange i bogen citerer hun skoleforskeren Ole Harrit for følgende udsagn: “Det er dybt bekymrende, at danske politikere ser ud til at lade sig blæse omkuld af internationalt tilrettelagte undersøgelser og stiller krav om målbar skoleviden, men mindst lige så bekymrende, at de professionelle er så længe om at komme fra ord til handling i forhold til synliggørelse, udvikling og evaluering af de kvaliteter, som bør kendetegne den danske folkeskole…”

Citatet viser præcist det “krydspres”, som skolen/lærerne befinder sig i i disse år, men undgå at forholde sig til det kan man efter min mening ikke. Overhovedet ikke! Og det er jo også her, at udfordringerne - de helt store - ligger.

Solveig Gaarsmand behandler en lang række vigtige emner i sin bog: skolens betydning for barnets skolegang, hvor en skolebestyrelse kan gøre en forskel, det politiske system, et fremadrettet skole-hjemsamarbejde, rummelighed, den vigtige ekstra indsats, børns læring, trivsel og sundhed, helhed (det forkætrede ord!) set med forældreøjne, internationalisering i skolen, tid til forandring og forankring. Bagest i bogen findes en række bilag til inspiration og en litteraturliste.

Undervisningsmidler
I afsnittet “Skolebestyrelsens kompetencer” omtaler Solveig Gaarsmand også retten til at godkende undervisningsmidler. Nogle har ment - skriver hun - at denne opgave lå langt over skolebestyrelsens evner, men det handler i realiteten om, at læreren kan dokumentere, hvorfor han/hun netop ønsker de valgte undervisningsmidler, og hvordan undervisningsmidlerne kan leve op til kravene i folkeskoleloven og skolens egen målsætning. Det kræver ikke en ekspert at godkende undervisningsmidler på et overordnet plan, men det er unægteligt et stort område, hvis man også tænker alle “hyldevarerne” på internettet med ind. Men Solveig Gaarsmand konkluderer meget fornuftigt: “…men det kræver en lærer, der kan forklare sig over for en forælder. Og det er efter min mening, hvad vi med rimelighed kan forvente som forældre”.

Sådan!

Gaarsmands ti “bud”
Solveig Gaarsmand har formuleret sine ti bud på, hvad Fremtidens Skole på Håbets Allé skal bygge på:

1. Forældre er - og bør medinddrages som - ressourcepersoner for barnets læring.
2. Fokus må rettes mod barnets stærke sider og ikke tilpasses en mangeltænkning.
3. Skolen må bygge på et helhedssyn på barnets udvikling i 0-18-årsperioden.
4. Skolens virksomhed må hvile på sammenhæng i synet på læring, trivsel og sundhed.
5. Skole-hjemsamarbejdet må være baseret på parternes ligeværd.
6. Hvert enkelt barn skal støttes af de voksne til at nå så langt som muligt med sine evner.
7. Der må gives mere tid til undervisning.
8. Folkeskolens struktur må være fleksibel og skal tilrettelægges ud fra en etisk og ikke en økonomisk betragtningsmåde.
9. Iværksættelse af brugbar forskning om skole-hjemsamarbejde kan ikke længere udsættes.
10. Den gældende lovgivning må tilpasses en tidssvarende folkeskole.
    

Kærlige/kritiske forældretanker
I skrivende stund kan jeg kun komme i tanker om én anden bog om skolen, der er skrevet af forældre, nemlig “Hvad du ønsker…”, 24 ønsker om en bedre skole fra lige så mange forældre, der dog er nænsomt og godt redigeret af Svend E. Pedersen. Solveig Gaarsmands bog er næsten alene af den grund en vigtig bog, der måske nok kan irritere en på visse felter, men det, der pirker til en, er jo altid værd at beskæftige sig med. Jeg savner en smule mere klarhed, skarphed og stramhed, ja, måske 10 bud på, hvad det er - sådan lidt kontant - forældrene kan/vil/ønsker at tilbyde skolen som den vigtige ressource, de vitterligt er. Imidlertid mener Solveig Gaarsmand sin kritik godt, hun er velmenende og engageret og har - bl.a. med hjælp fra sine seks børn - erhvervet sig en god indsigt i folkeskolen. Hun har med sit årelange engagement i Skole og Samfund vist, at hun er optaget af og har respekt for folkeskolen. Masser af de tanker, kritikpunkter og ideer, hun behandler, fortjener at blive taget op til professionel overvejelse i forhold til nutidig og fremtidig skolepolitik og praksis i skolen.

Bent Rasmussen.