Tranedans

Mørkets fyrste hedder Petter Frandsen, og han er en tilflytter, der har omdannet en forhenværende købmandsbutik i det nordvestjyske (Hanstholm-området) til en pornobutik m.m. – og ham kommer Melissa i ”stald” hos til Tobias´ utæmmede jalousi:
”Jeg har hadet folk før (plageånden Ronnie, overmobberne Patrick og Mark), men Petter Frandsen er den første, jeg har hadet så meget, at jeg kunne slå ham ihjel.
Det hænger nok sammen med, at jeg heller aldrig før har elsket nogen så vildt, at jeg kunne dø for vedkommende.
“Vedkommende” … 
Hende. Melissa.
Dig.” (side 10) 

Romanen begynder faktisk med slutningen – eller næsten slutningen. En vigtig afsluttende pointe skal ikke røbes her. Tobias er en intelligent dreng, der lever alene med sin mor og lillesøster. Faderen forlod dem og bor nu med en ny familie i USA. Desværre er Tobias blevet hakkekyllingen over alle hakkekyllinger i sin klasse, og der er ikke grænser for, hvad han udsættes for. Faktisk er der kun en eneste i klassen, som han – så nogenlunde – kan kalde en ven, Kevin, men Tobias kan i realiteten heller ikke regne med ham. Kevin er hverken loyal eller solidarisk, når det kommer til stykket. Kevin får i øvrigt mange tørre tærsk af sin far derhjemme, indtil en skønne dag, hvor faderen ryger på skadestuen med læsioner i ansigtet. Kevin har slået igen!

Tobias er totalt og aldeles bidt af Melissa og skriver gerne hendes engelske stile for hende, bare for at have lidt kontakt med hende, men hun regner ham overhovedet ikke. Tobias er oprigtigt bange for, at hun er kommet i kløerne på Petter Frandsen, og at han udnytter hende. I hvert fald lader hun sig villigt fotografere med meget lidt tøj og med sit kæledyr, en ilder, og bliver til ”Ilderpigen” på nettet. Tobias er besat, og på et tidspunkt låner han moderen betalingskort for at kunne komme til de vovede sider på Petter Frandsens website. Ind imellem forsøger han at tale Melissa fra det vovelige engagement hos Petter Frandsen, og han besøger også Petter Frandsen for at få ham til at lade Melissa være, men begge dele uden held. Tobias løber også ind i dummebøder, som han skal betale til plageånden Ronnie, der er begyndt at sælge ecstacy-piller, som er drevet i land på stranden, men det bryder de lokale rockere sig aldeles ikke om – for nu at underdrive lidt.

En aften, hvor Tobias skal betale Ronnie 1.000 kr. i dummebøde for en eller anden bagatel, finder han Ronnie slået bevidstløs og tydeligvis påvirket af narko. Tobias får kaldt 112 og redder faktisk Ronnies liv, men det får ikke taknemligheden til at blusse op i Ronnie, han forhøjer blot dummebøden til 5.000 kr., for Tobias har jo af gode grunde ikke betalt de 1.000 kr. For Ronnie ender det tragisk, idet han en stormfuld aften på flugt fra rockerne kører ud på den afspærrede mole og bliver skyllet i havet.

Tobias drikker sig den aften, hvor han skal aflevere de 5.000 – moderen og søsteren er taget på familiebesøg i Ringsted – kanonberuset og mister al sund fornuft. Han sætter ild til nogle havemøbler ved Petter Frandsens pornobutik, og hele butikken futter af. Til alt held for Tobias er hverken Petter Frandsen eller hans familie hjemme, men landbetjenten har set Tobias. Mere skal ikke røbes i denne anmeldelse. Dog skal det nævnes, at Tobias får lært den lektie, at han ikke kan klare alting alene, og han får lettet (noget af) sit hjerte for moderen – og kommer videre på gymnasiet, hvor der er flere muligheder for at bruge den gode forstand på mere relevante udfordringer.

Anders Johansen er fantastisk god til at gå ind i hovederne på unge mennesker – og på både drenge og piger! – måske er det Lasse fra de fine oplæsningsbøger, ”Lasses store verden” (2003) og ”Lasses lange sommerferie” (2007) – der nu er blevet teenager? Anders Johansen kender de stærke kræfter, som forelskelse kan sætte i gang. Hvem husker ikke tydeligt fra sin egen skoletid, hvor lidt interessant man som dreng var for sin egen klasses piger? De kiggede helst efter drenge, der var 2-3 år ældre. Det var langt mere spændende – og vi drenge i klassen havde ikke en Kinamands chance i det spil, selv om vi var lune nok i betrækket. Og så kender Anders Johansen hakkekyllingens tankegang til det næsten uhyggelige, og han får tegnet et portræt af en underkuet dreng, der heldigvis ved bogens slutning stille og roligt er på vej i en positiv retning.

Romanens titel hentyder til den fantastiske dans, som traner opfører hvert forår i parringstiden. Tranedansen oplever Tobias sammen med sin far, inden denne stikker af.

Anders Johansen har igen, igen… skrevet en fornem ungdomsroman, der gør indtryk – også på en gammel dreng – fordi Johansen har fat i de helt grundlæggende eksistentielle følelser, som alle kender til. Han er ikke bange for at tage fat på svære problematikker – det gjorde han også i ”Stjerneskælv” med anoreksi og cutting. Det er simpelt hen romankunst af mange karat – og tilmed i et formidabelt dejligt sprog!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
April 2010.