Den tredje grottes hemmelighed

I ”Morfar og ulvene” tog morfar PO på bjergvandring med fire af sine børnebørn med det formål at kurere deres frygt ved at opsøge det ukendte og farlige. Men da han styrtede ned og brækkede benet på turen, blev situationen pludselig mere farlig, end nogen af dem havde forestillet sig på forhånd. Heldigvis endte det godt, bl.a. takket være den kloge hund Mischa, en østsibirisk lajka med ulveblod i sig, som også får en kortvarig hovedrolle i ”Den tredje grottes hemmelighed”, idet den er blevet gammel og må aflives. ”Nu damper Mischa opad til den blå dal med tyttebær og vandfald,” hvisker barnebarnet Marcus, da hunden får den sidste sprøjte hos dyrlægen. En rørende og fin lille historie i historien!

Morfar PO og 2 af børnebørnene og den nye hund Pelle, en mellemschnauzer, er en dag ude at ro på søen og opdager et telt, hvor de finder morfar PO´s bog ”Morfar og ulvene” på litauisk med tegningen af bjerget med de tre grotter, for morfar PO er nemlig god til at tegne kort. Morfar PO kontakter politiet, men de to politimænd er ikke særlig ihærdige – især ikke, da det viser, at teltet er fjernet, da de ankommer til stedet sammen med politifolkene.

En nat hyler en ulv oppe fra fjeldet, og det sætter noget i gang i flokken af børnebørn og i morfar PO, for i ”Morfar og ulvene” måtte morfar og de fire børnebørn overnatte i samme grotte som en såret hunulv og hende unge. Så de må naturligvis til fjelds for at se, hvad denne ulvetuden betyder. I en af grotterne finder de en stor mængde narkotika, og snart er de godt og grundigt på den, da narkogangsterne fanger dem i grotten og binder morfar PO. Det hele ender naturligvis godt, bl.a. takket være en bjørn, der brækker en rotorvinge af gangsternes helikopter, en slange (snog), der snor sig om en Kalashnikov, hvilket medfører, at et barnebarn får fat i våbnet – og bruger det!

Hunden Pelle spiller også en vigtig rolle, da den benytter sig af et øjebliks uopmærksomhed fra gangsterne og spurter tilbage til basen, som morfar PO kalder sommerhuset. Den bliver dog ramt i det ene øre, da den stikker af, men det forhindrer den ikke i at komme hjem til sommerhuset og at lede hjælpen tilbage til grotten, hvor politiet overmander narkogangsterne. Det antydes, at den ene af de to førnævnte politimænd har været medskyldig, og det bliver også på et tidspunkt lidt for spændende for morfar PO, der får lidt problemer med hjertet, men alt ender godt.

Ulvens tuden viser sig at være af sorg over, at hunulven er blev dræbt af narkogangsterne, og det er ulveungen fra ”Morfar og ulvene”, der er blevet voksen, og som på denne måde signalerer sin sorg til omverdenen.

”Den tredje grottes hemmelighed” er en spændende og vittig fortælling om en begivenhedsrig sommer med masser af spøjse situationer, en lidt dumdristig morfar, der sammen med sine børnebørn får færten af et større narkosmugleri, om russiske gangstere og en lille hund, der hedder Pelle, der kan kommunikere med vilde dyr og ikke mindst med Marcus, der også kan klappe med én hånd, stå udstillingsdukke og snøfte i mørke på en ganske særlig måde. En herlig røverhistorie, morsom og selvironisk.

En kostelig scene handler om morfar PO´s ringetone på mobiltelefonen, der lyder: ”PO, PO skynd dig! Skynd dig, lig ikke der og driv den af, knap bh´en, morfar, og kom og tag din telefon! PO, PO skynd dig…” indtalt af et af børnebørnene. Mobilen ringer nemlig på et tidspunkt, mens narkogangsterne holder den lille flok i skak. Det er PO´s kone Gunilla, der ringer og vil orientere sig om situationen. Mobilen bliver omgående revet ud af PO´s hænder og smadret. En anden gang havde telefonen på samme måde ringet midt under en forestilling på ”Dramaten” i Stockholm. Det varede efter sigende et helt år, inden morfar PO turde begive sig ind i teatret igen!

”Den tredje grottes hemmelighed” er meget velegnet som højtlæsningsbog.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
April 2011.