Troldkraft – læsernes Selma Lagerlöf

Dybt nede i underjordiske magasiner opbevarer Kungliga Biblioteket i Stockholm en af Nordens største brevsamlinger. Den består af over 42.000 – toogfyrretusinde! – breve, der er skrevet til forfatteren Selma Lagerlöf. Det er dem, som Jenny Bergenmar arbejder med i forskningsprojektet ”Läsarnas Lagerlöf”. Selma Lagerlöf var en helt unik person i offentligheden og havde en helt enestående korrespondance med sine læsere. For eksempel skrev Agnete i Ringkøbing følgende til Selma Lagerlöf d. 26. august 1912:

”Jeg har 4 Småbørn, et stort Hus at passe og ingen Hjælp, følgelig meget at gøre, men jeg snød mig selv for Middagssøvn i går, fordi jeg havde fået begyndt på ”Liljecronas Hjem”.

”Liljecronas Hjem” er en historie fra Selma Lagerlöfs farmoders barndom og udkom i Sverige i 1911 og samme år i Danmark.

Jenny Bergenmar fremhævede bl.a., at Selma Lagerlöf var en forfatter, der i udpræget grad satte ord på de eksistentielle spørgsmål i tilværelsen, og at Lagerlöf vitterligt opfattede sig som en, der kunne hjælpe andre via sine mange svar til brevskriverne. Både Jenny Bergenmar og Henrik Wivel nævnte, at Selma Lagerlöf på en forunderlig måde var i stand til at indgå en slags ”kontrakt” med sine læsere: ”Hjælper du mig, så hjælper jeg dig!”

Selma Lagerlöf var et sammensat, gådefuldt væsen, både som forfatter og som menneske, og hendes forfatterskab indeholder alt fra finurlige dyrefabler til afgrundsdybe tragedier. Jenny Bergenmar betonede, at der findes en slags kraft i de mørke og dæmoniske sider af Lagerlöfs forfatterskab – også når hun skriver om vold og død.

Henrik Wivel mente, at Selma Lagerlöf skrev sig direkte ind i menneskers hjerter, for fiktion er en måde at udforske det indre i mennesker på. Med henvisning til den amerikanske forfatter Paul Auster, så er det at læse to ukendte menneskers møde i dyb intimitet, og Selma Lagerlöf var i stand til at skrive, så det giver et stød, så selv hjerterytmen påvirkes, sagde Henrik Wivel.

Lagerlöf satte på sin måde verden i scene og var en skånselsløs ærlig forfatter, en verdensforfatter, der overskrider grænser og giver en eviggyldighed, mente Henrik Wivel – og tilføjede, at hun var i stand til at iklæde problematikkerne en sprogdragt, så man uvilkårligt bliver fanget ind.

På en måde havde Selma Lagerlöf en slags ”arbejdende værksted”. Hun lod sig påvirke af andre, bl.a. at sine to tro væbnere Sophie Elkan (1853-1921) og Valborg Olander (1861-1943), men også af andre forfattere. Henrik Wivel var sikker på, at nogen ligefrem havde bragt hende væk fra nogle af de mørke, dæmoniske og dystopiske sider, som hun vitterligt også indeholdt. Ja, måske strøg hun lige frem noget kontroversielt for fortfarende at være populær, for hun havde også en udbredt følelse for, hvad der gik ind hos læserne.

Henrik Wivel, kulturredaktør på ””weekendavisen”, skrev i 1988 ”Snedronningen”, der er en bog om Selma Lagerlöf og kærligheden, i 1990 lavede han sin disputats om Selma Lagerlöf og erhvervede doktorgraden året efter, og i 2005 udkom ”Snedronningen - en litterær biografi om Selma Lagerlöf”. I 1990 modtog han den prestigefyldte Mårbacka-priset, Selma Lagerlöfs Medalj.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
December 2007.