En frygtelig ugerning

Hjørdis Varmer var med bøgerne om “den grå heks” i politikeren og journalisten Peter Sabroes fodspor. I sin seneste roman, “En frygtelig ugerning”, følger hun igen Peter Sabroes fodspor og tager udgangspunkt i dagliglivet i et lille afsides samfund, landsbyen Tvis, der ligger lidt sydøst for Holstebro. Året er 1907, og den 9-årige Niels bliver vidne til en ufattelig tragedie, hvor seks børn, heraf 3 søskende, bliver myrdet. Hans søskende Jytte Dorthea Marie (8 år), Poul Marius (7 år), Knud (4 år), morderens egne børn, tvillingerne Kristiane og Magda 1 og Kristian på bare 14 dage. Morderen, den godt 30-årige husbestyrerinde Maren Nielsen, hænger sig selv til sidst. Drengen Niels klarer kun frisag ved at kravle højt op på en loftsbjælke i laden, så Maren ikke kan nå ham. Hendes intention – hvad angår Niels – var ellers helt klar!

Men hvad driver et menneske til en så frygtelig og grusom ugerning?

Niels´ far, fodermester Poul Kristensen, mister i 1904 sin kone Marianne, som han fik 14 børn sammen med, tre er døde. De fleste er ude at tjene, de fire yngste bor hjemme. Maren Nielsen, der bliver Poul Kristensens husbestyrerinde, medbringer et hold tvillinger og er gravid med en mand fra Vordingborgkanten, som hun mødte kort efter separationen fra sin første mand. Det er ikke nogen nem situation, hun er havnet i. Der er mangel på mad, det er sølle forhold i alle måder, den ene af de nyfødte tvillinger dør, osv. Maren er mildt sagt fortvivlet. Poul Kristensen har lovet hende ægteskab, men siger i stedet Maren op, bl.a. fordi han presses af præsten. Og det er i realiteten det brudte løfte om ægteskab, der udløser hendes fortvivlede og grusomme handling.

Niels er omdrejningspunktet i romanen. I dagligdagen mobbes han af de andre drenge, og i hjemmet lægger Maren et urimeligt hårdt pres på ham - både m.h.t. arbejdsopgaver og m.h.t. at gøre ham til sin allierede i kampen for at få Niels´ far til at indgå ægteskab.

Efter den traumatiske oplevelse glider faderen og Niels fra hinanden. Niels bliver anbragt på en gård, men mishandles groft. Og her kommer Peter Sabroe igen ind i en Hjørdis Varmer-historie og får Niels fjernet, men desværre falder Sabroe for præstens forslag om at anbringe Niels et sted langt væk fra sognet. Man aner, at han ville have fået en bedre skæbne, hvis han var blevet anbragt hos den kloge kone, Yrsa, der bor ude i skoven.

Bogen bygger på en grundig research. Den blander facts og fiktion, og forfatterens stærke sociale indignation giver historien en styrke, der berører læseren dybt - ja, oprører læseren - og kalder stærke følelser frem og råber på retfærdighedssansen, men den findes ikke – i hvert fald ikke i Hjørdis Varmers stærke historie.

De fleste personer i “En frygtelig ugerning” er “virkelige” personer, men Hjørdis Varmer har også tilføjet nogle fiktive personer, uden at det på nogen måde gør historien utroværdig. Den kloge kone, Yrsa, er romanens formildende element - ellers havde romanen slet ikke været til at bære. Pastor Sick er derimod en virkelig person, og hvis man har det svært med visse typer præster, så giver pastor Sick mere en god næring til denne aversion, for han er i sandhed Vorherres inkvisitoriske og fordomsfulde “dommer” her på jorden.

Hjørdis Varmer har gjort det igen. Sproget er - helt berettiget - “dramatisk” nutid og flyder enkelt og naturligt. Det er en grum, grum bog, og det er fantastisk at tænke på, at historien - den virkelige historie - udspilles for under hundrede år siden i Danmark, i mine forældres levetid. Det er “i forgårs” set i et historisk perspektiv - og dog så forunderligt lang tid siden.

Bent Rasmussen