”Ulverytter”

Klimaet ændrer sig og dermed livsvilkårene for mennesker og for dyr ikke mindst. De Grå Grever, anført af Selaks, den hvide ulv, og hendes mage, Durnál, sender bud efter Tok Himmeldanser, som før har hjulpet dem. Tok indvilger, tilskyndet af den mystiske hvide ravn, som opfordrer ham til at føre ulvene langt mod nord gennem Nordens Porte til Dalen, hvor der er føde nok.

Den bliver selvfølgelig en lang og dramatisk rejse. Farerne lurer overalt. De Tobenede – menneskene – udgør den største fare. De forurener, de ødelægger naturen, og de skyder ulvene. Sverige gav i øvrigt sidste år tilladelse til at skyde ulve igen!

En anden fare udgøres af formationer af unge, aggressive ravne, anført af Overherren, som terroriserer, plyndrer og dræber andre ravne. Rokan, Toks søn, er fløjet fra reden og dukker op i kølvandet på de aggressive ravnes angreb – hvilket – naturligt nok – bekymrer Tok.

Tok og ulvene får hjælp fra en uventet kant, da de nærmer sig Nordens Porte – nemlig fra menneskene langt mod nord.

Ud over at føre ulvene til Dalen har Tok sat sig et mål mere: han vil bekæmpe Overherren. Det er et chok for ham, da han opdager, at Overherren, hans gamle fjende, er og hans fars morder. Og det er et endnu større chok, da Tok får vished for, at Rokan – sønnen – tilhører Overherrens terroriserende bander.

Det viser sig, at Overherren holder til i Dalen. Tok udfordrer ham til duel og vinder trods Overherrens snyd.

Tok erkender, at de gamle Ravnelove skal justeres. De unge ravne skal involveres i den demokratisk proces og høres i Rådet for at forhindre dem i at slutte sig sammen i bander.

Lykkeligvis genforenes han med Rokan og Rokans søster, som viser sig at være holdt fangen af Overherren.

”Ulverytter” er gennemført spændende og vedkommende, og man fastholdes som læser i det flot gennemførte ulve- og ravneunivers, der også indeholder flotte landskabs- og naturbeskrivelser.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Marts 2010.