Unge kan slanke sig UDEN at sulte
Irma Lauridsen har skrevet en ny og anderledes slankebog - også for børn og unge. "Slank på den lette måde" hedder den og er udkommet på Forlaget Vanessa i maj 2005. Det er en letlæst bog, der vil være en oplagt anskaffelse til skolebibliotekets pige-læsere (og drengene kan godt læse med!), der via læsning af bogen har mulighed for at ændre deres fokus i en positiv retning - og blive - forblive - sunde og slanke. Der er masser af gode, kreative og sund-fornuft-ideer, som er nemme at gå til og det er i ens måde at tænke på, det hele starter, mener Irma Lauridsen.
Anmeldelser
”Slank på den lette måde”
Irma Lauridsen
Forlaget Vanessa, 2005
117 sider
Irma Lauridsen har skrevet en ny og anderledes slankebog - også for børn og unge. "Slank på den lette måde" hedder den og er udkommet på Forlaget Vanessa i maj 2005. Det er en letlæst bog, der vil være en oplagt anskaffelse til skolebibliotekets pige-læsere (og drengene kan godt læse med!), der via læsning af bogen har mulighed for at ændre deres fokus i en positiv retning - og blive - forblive - sunde og slanke. Der er masser af gode, kreative og sund-fornuft-ideer, som er nemme at gå til og det er i ens måde at tænke på, det hele starter, mener Irma Lauridsen.
Hvad er det for en slags slankebog?
"Det er en lille slankebog til dig, der ikke gider være på en hård kur. Det er nemlig noget helt andet, der skal til. Metoden er let, og du skal ALDRIG sulte. Du skal spise alt det, du har brug for. Det, du spiser, skal bare være det rigtige. Og "det rigtige" smager oven i købet dejligt! Så slanker du dig på en sund måde uden at blive syg af det."
Det lyder godt, men hvad skal jeg så spise?
"Spis en masse dejlige frugter og grøntsager - rå. Det smager pragtfuldt. Der ligger altid mange spændende frugter i butikkerne, og det er ikke dyrere end en pose slik eller en burger. Men du bliver sund og frisk af frugter - og SLANK! Selvfølgelig skal der også andet til. Men spis aldrig fed mad.
Hav altid lidt frugt med i tasken, så du kan spise lidt og tit. Og en lille flaske vand. Tit tror man, at man er sulten, men i virkeligheden er man bare tørstig. Drik masser af vand. Aldrig cola eller andet med sukker. Sørg også for masser af motion. Med bogens anvisninger kan du leve helt naturligt - og samtidig slanke dig. Og - bedst af alt - det holder!"
I følge din bog skal man først forandre tankerne?
"Ja, når du vil slanke dig, så start med at TÆNKE anderledes på det end før. Det er nemlig med tankerne, du begynder at slanke dig. Så er resten let. Altså, i stedet for at tænke: "Jeg er for tyk" - så tænk: "Jeg bliver slankere og slankere". Sig det bare højt af og til. Det VIRKER! Efter bogen kan I slanke jer sammen i familien.
En kvinde skrev efter at have brugt bogens metode:
"Utrolig virkning! Efter at have fulgt de lette slankeråd er både min 9-årige datter og jeg selv blevet slankere, sundere og gladere. Pigen var meget overvægtig og blev drillet i skolen. Det er slut nu - bare på grund af nogle få forandringer i hverdagen. Fantastisk - mest af alt fordi det ikke er svært!"
Metoden, Irma Lauridsen har brugt, går altså først og fremmest ud på at blive bevidst om de positive kræfter i tanken og derpå at bruge tankerne som basis for at slanke sig. Altså tænk aldrig: "Jeg er tyk". Tænk i stedet: "Jeg er slank!" Og se det billede for dig. De rigtige tanker fremmer - iflg. Irma Lauridsen - sagen, og det er ikke bare en påstand, men er videnskabeligt bevist, siger hun.
Og hvad så?
"Derefter er det let at gøre - og holde fast i - de få forandringer, der skal til rent praktisk. Og samtidig at gøre dem på en behagelig måde, så man ikke føler, man mangler noget. Og man skal ikke sulte på noget tidspunkt. Tværtimod. Netop fordi det hele kan gøres, så det bliver et sjovt og inspirerende samarbejde, kan de overvægtige børn være med, og man kan udføre opgaven sammen som familie. Bogen er ikke fyldt med opskrifter, men derimod med inspiration til selv at finde frem til den lækre mad, man ønsker, og den motion, der passer lige præcis til familien.
Den metode har vist sig utrolig effektiv."
For flere oplysninger: Kig ind på www.irmalauridsen.dk og se mere om bog og forfatter.
Bent Rasmussen, august 2005

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

