Den usynlige

Da jeg læste Mats Wahl seneste bog på dansk, “Den usynlige”, der udkom den 27. juli 2001, kom jeg uvilkårligt til at tænke på 1. strofe i Halfdan Rasmussens smukke digt “Mennesket”, hvor der står følgende:

Smukt er mennesket som favner;
hæsligt i dæmoners vold.
Vredest tugter den der savner
kærlighed og sammenhold.

“Den usynlige” er en gysende, vedkommende og aktuel roman, hvor dæmonerne har frit spillerum. Jeg læste den i et langt sugende stræk. I en lille by langt ude i de svenske skove forsvinder en dreng - Hilmer Eriksson på 16 år - en lørdag, og romanen strækker sig frem til tirsdag middag, hvor sagen i al sin gru bliver opklaret. Politimanden Harald Fors kommer rejsende fra Stockholm for at opklare sagen. Han har igennem tiderne set lidt af hvert, men hans motto er: Lad dig ikke forhærdes! Men det er svært, når virkeligheden pludselig viser sig fra sin grummeste og grimmeste side.

Det er nynazistiske unges forkrampede holdning til tilværelsen, der sættes fokus på. De er hæslige i “dæmoner vold”, og de tugter i virkeligheden andre, fordi de savner en grundlæggende kærlig “mur” - nogle grænser - at spille bold op ad. Men det er ikke bare deres skyld, for Mats Wahl beskriver også et lille samfund, hvor ligegyldighed og fejhed lader ondskaben få frit spillerum. Ingen siger - som den lille abe i Egon Mathiesens evigt aktuelle “Aben Osvald” - NEJ til tyrannen; i “Den usynlige” tyrannerne! Jo, én person siger nej, og det er Hilmer Eriksson. Han forsvarer en dag på skolen en indvandrerdreng, der er ved at blive gennembanket af den sindsformørkede pige Anneli, men det får katastrofale følger for ham. Han må betale med sit liv!

Titlen “Den usynlige” hentyder til den døende Hilmers sidste tanker og overvejelser, som Mats Wahl på en kreativ, overbevisende og stærk måde har skrevet ind i historien.

“… Og mens de talte sammen, krøb Hilmer rystende af kulde hen over det våde græs, og han hviskede, at han længtes efter Ellen (hans kæreste. Red.), hvor skulle han finde Ellen, åh, bare nogen ville bringe ham hen til Ellen.
Men ingen hørte eller så, for Hilmer var usynlig.
Ligesom hans længsel.
Ligesom hans liv.
Efterårets rådnende blade i hans mund.”
(side 135-136).

“Den usynlige” er en fremragende, intens og desværre aktuel ungdomsroman, der minder os om, at det eneste sikre her i denne verden er, at ingenting er sikkert!

Bent Rasmussen