"Værelse uden nøgle"

I romanen er den 12-årige jeg-fortæller på kroferie i Skotland sammen med sin far og mor. Kroværten er en fedladen og frastødende mandsperson, jeg-fortællerens værelse er uden nøgle, og den gamle dame fortæller uhyggelige historier om kviksandet på stranden. Mens ubehaget og uhyggen breder sig, bliver jeg-fortælleren og kroværtens datter gode venner - men det bliver et venskab, der får konsekvenser. 

"Jeg gik ned ad trappen og ind i krostuen. Ved et bord sad en tynd pige med en næse som en krog - jeg mener, at den først arbejdede sig ned mod hagen, som almindelige næser gør, men derefter gjorde et skarpt sving lige ud i luften og efter en centimeter bøjede opad." (side 13)

Kromanden er virkelig mærkelig og går klart over grænsen, da han løfter jeg-fortælleren op i kinderne, og bedstemoderen fortæller en uhyggelig historie om 2 børn.

""For 25 år siden," sagde bedstemoren og kiggede mig dybt i øjnene, "tog en mand her fra landsbyen på tur med sine børn ned til stranden. De havde tæppe og madkurv med. Og han bredte tæppet ud, og han pakkede maden ud, og børnene satte sig på tæppet. Så gik han et øjeblik. For at træde af på naturens vegne …"" (side 16)

Da manden kommer tilbage, er alting væk - børnene, tæppet, maden. Sandet tipper simpelt hen rundt med det hele!

Bedstemoderen fortæller en historie mere om en anden tragisk ulykke med kviksandet for nøjagtig 25 år siden, og den understreger uhyggen, som historien formeligt emmer af, men bedstemoderen understreger også, at pigen - kromandens datter - kender stranden som sin egen bukselomme.

Om natten forestiller jeg-fortælleren sig, hvad hun vil kunne huske fra disse oplevelser om 25 år, når hun er 37.

Der er mere end lagt op til, at kromanden er den uhyggelige skurk, og ganske rigtigt: om natten taper han jeg-fortælleren for øjne og mund og bærer hende ned i et lille skur på stranden. Formålet er øjensynligt at afpresse penge af forældrene, men kromandens datter opdager, hvad der er sket og kommer jeg-fortælleren til hjælp og får hende fri, inden kromanden atter dukker op. De to piger flygter ud på stranden med det farlige kviksand, hvor de lokker ham i en fælde - og kviksandet tager ham.

Slutningen er en kende mærkelig. Er det en drøm, som jeg-fortælleren drømmer? Eller er det noget, der sker lige nu? Det fremgår ikke helt tydeligt for mig, men på en måde gør det ingenting, for "Værelse uden nøgle" er en absolut velskrevet og gysende historie.

Mads Themberg har leveret fornemme og uhyggelige illustrationer, der understreger uhyggen på forbilledlig vis. Fornem udgivelse!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET",
August 2008.