Vand blod tis og maskiner

Nu er han aktuel med børnebogen ”Vand blod tis og maskiner” med undertitlen ”Ulykkeshistorier for børn”, der er mere end rammende. Bogen består af en række fortællinger – barndomsminder – hvor Hans Otto Jørgensen omhyggeligt har bortraderet alt det hyggelige. Tilbage står det uhyggelige, der beskriver en barndom, hvor man konstant var i livsfare. Kun to af fortællingerne tilhører ikke kategorien uhyggelige fortællinger, og det får næsten læseren til at spærre øjnene ekstra op. Kan det nu være rigtigt? Har du ikke læst grundigt nok?

Ellers handler ”Vand blod tis og maskiner” om ulykker: om drengen, der falder i et hestehul under badning, om storebroderen, der i arrigskab jager en høtyv igennem drengens fod, om kvien, der får hornet savet forkert af, så blodet sprøjter, om drengen, der flyder til havs i en jolle, da drengen får stød fra det elektriske hegn, så han er lige ved at himle, da han falder i stalden, og to kvier tramper på ham, så hans skulderblad knuses …

Bortset fra to – som nævnt ovenfor – er det meget voldsomme fortællinger, men er de overdrevne og usandsynlige? Slet ikke! Anmelderen, der selv er vokset op på landet, kunne med lethed berette et utal af samme slags historier, men ikke i Hans Otto Jørgensen-tonen. Der er så farligt ude på landet!

Hans Otto Jørgensen skriver fantastisk, nøgternt og råt – undertiden næsten brutalt – men alt i alt giver ”Vand blod tis og maskiner” et godt billede af livet på landet, der også ind imellem rummer kærlighed til familien, omsorg for hinanden og sammenhold i det lille bondesamfund.

Illustrationerne understreger på fornem vis Hans Otto Jørgensens fornemme sproglige tone og er på én gang flotte og let skræmmende.

En fascinerende og væsentlig udgivelse.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Februar 2010.