Vildnisset

Jens´ familie, mor, far og storesøsteren Marianne skal flytte fra Sønderborg til Herning, fordi faderen har fået stilling som distriktschef i et isfirma. Det er en stor omvæltning – især for Jens, der dog hurtigt får en kammerat, Torben, der bor lige overfor i parcelhuskvarteret i Tjørring, der ligger lidt uden for Herning. Det hedder ”mig og Torben” i lang tid, indtil Torbens mor (hun er lærer) en dag retter Jens og siger, at det hedder ”Torben og jeg”. Det lyder helt forkert i Jens´ ører!

Det er en fornem og lavmælt roman, som gør et dybt indtryk på læseren. Alvor, humor, oprørende sager, uhyrligheder, flotte portrætter af hovedpersonen den 12-årige Jens, storesøsteren, den lettere handicappede Marianne, morfaderen med den fantastiske fantasi - er det måske ham, der har sat Jens/Søren i gang med at skrive? Også faderen og moderen står stærkt. Moderen, der kæmper for at få familien til at køre, faderen, der bare ikke kan lade øllerne være. Egentlig gør han jo noget ulovligt. Ingen vold – eller næsten ingen vold, for moderen får på et tidspunkt en på kassen – ingen incest, ingenting der kan straffes, men alligevel gør han stor skade på alle i familien med sin alkoholisme – som han tror, han har styr på.

Vildnisset hentyder til en beverding, som faderen frekventerer ganske ofte, og Jens forestiller sig i sin særdeles gode fantasi, at det virkeligt er et vildnis med mange træer og planter. Til slut får beverdingen ”Vildnisset” sin bekomst!

Et længe næret ønske om et besøg hos mormoderen i Sønderborg er lige ved at gå helt galt. Det viser sig nemlig, at mormoderen er betydeligt mere dement, end Jens´ mor er klar over. Mormoderen reagerer utrolig mærkeligt over for Jens, der ikke fatter noget som helst – og slet ikke, at hun spærrer ham inde i stuen. Han må tisse i potteplanterne og sk… på gulvet, før han bliver lukket ud. Heldigvis kommer moderen, og han vælger at fortælle alt!

Humoren er herligt underspillet, men stikker ganske ofte næsen frem. Et eksempel: Jens overnatter en nat hos Torben på en madras ved siden af Torbens seng. ” … Man sover vel kun tungt, når man føler sig tryg. Ude på prærien, kun rullet ind i et tæppe og med saddeltasken som hovedpude, kan man ikke sove tungt. Tarzan er også altid klar til at springe op og forsvare sig, selvom det er midt om natten. Han sover med det ene øje åbent. Det forsøger jeg også, men det er svært, når man ligger i et murstenshus i en forstad til Herning.” (side 191)

Godt, at sådanne bøger skrives!

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Februar 2011.