”Pigerne i Villa Sorrento”

Lige nu er hun aktuel med romanen ”Pigerne i Villa Sorrento”, der tids- og miljømæssigt lægger sig op ad romanerne ”Drengen på Elmegården” (2000), ”Pigen med den gule hund” (2005) og ”Min slagsbror” (2007), altså o. 50 år tilbage i tiden.

Det er altid dejligt at læse en Bodil Bredsdorff-roman, hvor sproget er en sand nydelse. Det er dæmpet, lavmælt og poetisk og går lige durk ind i hjertekulen. Således også ”Pigerne i Villa Sorrento”, der på sin fine og stille måde er en yderst dramatisk lille roman.

Bella – vel 12-13 år – har – så længe hun kan huske – boet sammen med sin far og sin faster. Moderen døde tidligt i Bellas liv. En sommerdag, da hun er nede at bade i fjorden sammen med sin far, fortæller han, at han har mødt en ny kvinde, Rigmor, som skal flytte ind hos dem. I første omgang undlader han at fortælle Bella, at hans nye kæreste har en datter på Bellas alder. Elinor, som Rigmors datter hedder, kommer til at vende op og ned på livet i Villa Sorrento. Først og fremmest ændrer fasterens position sig markant, hun har svært ved at vænne sig til broderens kæreste, og – især – har hun svært ved at tackle Elinor. De to piger har selvfølgelig også deres kontroverser, men mestendels finder de ud af det med hinanden og bliver veninder – ja, søstre.

”Pigerne i Villa Sorrento” udvikler sig imidlertid både fatalt og dramatisk, men det vil være forkert at afsløre, hvad der sker af voldsomme begivenheder hen mod slutningen af romanen. ”Pigerne i Villa Sorrento” er virkelig fornem fortællekunst.

Fem af de fineste bogmærker for denne fine fortælling!

Læs eventuelt Eiler Jensens ”Bodil Bredsdorff – Et forfatterskabsportræt” (Forlaget Resen, 2008), hvor der er masser af godt guf at hente for dansklæreren, der vil bruge en Bodil Bredsdorff-roman i sin undervisning.

Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Februar 2009.