Kong Virkeligsandt
At sige sandheden og være ærlig over for hinanden er ikke altid enkelt og lige ud ad landevejen. Jeg husker engang for 10-12 år siden, at min to år yngre bror og jeg var meget ærlige over for hinanden og sagde ”sandheden” til hinanden. Det var ikke en god beslutning: vi talte ikke meget sammen de næste 3-4 år.
Anmeldelser

”Kong Virkeligsandt”
Edith Schreiber-Wicke og Carola Holland
Oversat af Emil Hauge
CDR-Forlag, 2007
32 sider.
Den samme oplevelse har hovedpersonen Leo i billedbogen ”Kong Virkeligsandt”. Hvis man siger sandheden, så er der altid nogen, der bliver sure eller kede af det. Det er i hvert fald den erfaring, han – ligesom nærværende anmelder – har gjort.
Det er så svært med den sandhed. Måske er det bedre at lyve? tænker Leo. Svaret på det spørgsmål kender Kong Virkeligsandt, der højst overraskende kommer på besøg: Den, der lytter til sin mave - eller til det, der sidder lidt højere oppe - kan ikke tage fejl. Den lille Kong Virkeligsandt har gode og tankevækkende overvejelser – og svar - på rede hånd.
Fin lille billedbog, der spiller fint op til Kim Fupz Aakesons ”Verdens Uartigste Dreng” med navnet Svend Bent, som endte på Lyveskolen, men det er en helt anden historie.
Bent Rasmussen, redaktør af "SKOLEBIBLIOTEKET"
Februar 2007.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

