Det yderste sted

Maleren har mistet sit “indre blik”, inspirationen, fantasien. Erindringer er - som der skrevet står - noget gammelt skidt, mens fantasien er nye sko - og maleren må altså tage ud for at finde sine nye sko. Det er ikke et helt almindeligt hotel, han kommer til. "Det her er huset “Litrazur”", siger drengen, han møder udenfor. Indenfor møder Maleren en portier-papegøje, der bl.a. spørger: “…Hvad er Deres løse skrue, pilgrim?” På hotellet møder maleren folk, som på en eller anden måde virker bekendte på ham, også selv om de kommer fra en anden tid og fra en anden verden. Hvorfra kommer de? Hvor vil de gerne hen? Hvem er de? Han iagttager deres færden og prøver, om han kan få skabt en sammenhæng i tingene, men den helt store gåde er dog, hvad de alle så længselsfuldt søger efter!

Figurer fra verdenslitteraturen
Maleren møder en række figurer fra verdenslitteraturen, der under dække besøger hotellet. Han møder Fiskerdrengen, der leder tankerne hen på Mark Twains Huckleberry Finn, Den etbenede sømand alias den gamle søulk Long John Silver fra “Skatteøen” af Robert Louis Stevenson, han møder Den invalide pige, der er som taget ud af H.C. Andersens “Den lille Havfrue”, og Ordmageren er et “dæknavn” for den ungarskfødte Hollywood-skuespiller Peter Lorre (1904-1964). Peter Lorre blev afhørt af FBI under den antikommunistiske heksejagt i USA i 1940´erne. Man spurgte ham, om han kendte nogle mistænkelige mennesker eller ej. Han svarede ved at fortælle politifolkene navnene på alle de mennesker, han nogensinde havde mødt!

Maleren møder også Den høje fremmede med den mystiske fortid, der “i virkeligheden” er Greven af Monte Cristo, Politimanden er den ukuelige kommissær Jules Maigret, Flyveren er piloten fra Antoine de Saint-Exupérys “Den lille prins”. Træsidderen er figuren Cosimo fra romanen “Klatrebaronen” af Italo Calvino, “Den hvide hval” kan kun være den fra Herman Melvilles “Moby Dick”, Digteren er Emily Dickinson, og Vindmølleparret er naturligvis Don Quixote og hans tro væbner Sancho Panza.

Om alle disse figurer kan man læse bagest i bogen, og det giver faktisk stor lyst til at dykke dybere ned i dem, man ikke kender.

Figurernes ærinder
Maleren får efterhånden “orden” på figurernes ærinder og - ikke at forglemme - sit eget ærinde, godt hjulpet af portier-papegøjen, der ved afrejsen erindrer maleren om, at han jo også skal skrive sig på den ordliste, som de forskellige gæster har produceret. Og Maleren svarer: “Skriv, at jeg her har fundet det, som jeg værdsætter allermest: den løse skrue, De spurgte om. Det er evnen til at gøre det, som sindet kun kan forestille sig, til virkelighed.”

Unægteligt ingen dårlig evne at have som kunstner!

Det er ikke en helt almindelig billedbog. Den kræver formidling, men der er masse af gode sager at hente i den for alle aldre, store som små, børn og voksne. Det er selvfølgelig først og fremmest en god historie, der helt lever op til Fiskerdrengens havsang, som han synger, mens han fisker på molen:

Intet andet land,
intet andet liv,
eller elskov ønsker jeg mig,
end de magiske lande,
den elskov, det liv,
jeg fisker som sagn op af havet.

Billederne!
Og så er der jo også alle billederne!

Roberto Innocenti “skyder” fra mange vinkler, fugle- og frøperspektiv, panorama, etc. Billederne er klare og informative, farvelægningen er blød og delikat. Person- og dyretegninger er udtryksfulde og forenklede uden at være karikerede og kan minde om det bedste inden for tegneseriegenren. I det hele taget en oplagt billedbog til undervisningsbrug i dansk i de ældste klasser!

Illustratoren
Roberto Innocenti blev født 1940 i nærheden af Firenze i Italien. Han har aldrig gået på designskole, men som 18-årig tog han til Rom og fik arbejde på et tegnefilmstudie. Dermed begyndte den karriere, der har indbragt ham en plads blandt verdens bedste illustratorer af klassikere og andre fortællinger. På dansk foreligger følgende Roberto Innocenti-bøger: “Nøddeknækkeren og Musekongen” (tekst: E.T.A. Hoffmann, Høst, 1996), “Et juleeventyr” (tekst: Charles Dickens, Høst, 1991), “Rose Blanche” (tekst: Christophe Gallaz, Gyldendal, 1986). På engelsk er endvidere udgivet: “The Adventures of Pinocchio” (tekst: C. Collodi, Knopf, 1988).

Bent Rasmussen, august 2003