Aktuelt, nyheder, presseomtaler
Ministeriet for Børn og Undervisnings nye internetpublikation ”Den lyttende læser” giver inspiration til anvendelse af it i arbejdet med læseusikre elever.
I skoleåret 2007/2008 gennemførte Søndervangskolen i Hammel, Østre Skole i Grenaa og Mølleskolen i Ry udviklingsprojekter. Projekternes hensigt var at inkludere læseusikre elever på mellemtrinnet gennem bevidst og hensigtsmæssig anvendelse af it. Projekterne danner nu baggrund for Ministeriet for Børn og Undervisnings nye internetpublikation ”Den lyttende læser”.
Formålet med publikationen er at inspirere og formidle ideer til, hvordan medarbejdere og pædagogiske servicecentre i samarbejde med klasseteam kan støtte elever på mellemtrinnet, der savner alderssvarende læse- og skrivefærdigheder.
Kilde: www.uvm.dk
Om
Den lyttende læser
Læs Ministeriet for Børn og Undervisnings internetpublikation "den lyttende læser".