• Indhold

Undervisningsforløb og forberedelse

UV-forløb og forberedelse

Global Conflicts: Palestine kan inddrages i undervisningen på mange forskellige måder og ethvert forløb bør tilpasses den konkrete situation. Først og fremmest bør man som lærer tage sig tid til at spille spillet, før man overhovedet beslutter at gøre brug af det. Dernæst må det afgøres, hvilke fag spillet skal indgå i. I kraft af de emneområder som spillet beskæftiger sig med, er der rige muligheder for at etablere et tværfagligt forløb i et samarbejde med flere lærere. Ved at vælge at inddrage flere af de relevante fag bliver det muligt at anlægge en række forskellige perspektiver på konflikten og derved komme endnu dybere. Det er dog ingen forudsætning og man kan sagtens holde forløbet inden for ét enkelt fag.

Uanset hvilke og hvor mange fag man vælger at involvere, bør man tilstræbe at eleverne har et vist kendskab til konflikten før spillet bringes på bane. Selvom spillet byder på informationer om konflikten i rigt mål, kan det være temmelig svært at orientere sig, hvis forhåndskendskabet er for begrænset.
Det fungerer ofte bedst, hvis eleverne spiller sammen to og to, men man må selvfølgelig vurdere den konkrete situation. I nogle tilfælde vil bestemte elever måske bedre kunne spille alene, mens andre fungerer optimalt i tremands-grupper. Spillet byder dog på en mængde informationer og problemstillinger, som eleverne løbende bør diskutere i grupperne.

Undervejs i spillet bør man som lærer følge op på elevernes arbejde og løbende stille kritiske spørgsmål, der tvinger dem til at reflektere yderligere over spillets forskellige problemstillinger. Man kan desuden med fordel samle op mellem hver mission og tage fat på særligt interessante situationer fra spillet, som diskuteres med eleverne og evt. knyttes an til andre, lignende emner (se desuden denne artikel om hvordan computerspil udfordrer lærerrollen).

Det kan være oplagt at lade spillet indgå i et forløb om medier, journalistik og mediernes rolle. For yderligere at anskueliggøre mediers forskellige tilhørsforhold, kan der drages paralleller til det danske mediebillede. Eksempelvis kan man arbejde med mediernes dækning af en anden aktuel konflikt, nemlig Irak-krigen. Netop Irak-krigen er særlig interessant i denne sammenhæng, fordi Modinet i 2003 gennemførte et større forskningsprojekt omkring mediedækningen af invasionen af Irak i marts-april samme år. En af hovedkonklusionerne i undersøgelsen var, at ”aviserne tog meget aktivt stilling i krigen - også via deres opinionsstof og brugen af forsiderne.”
Der blev i forlængelse af undersøgelsen publiceret flere rapporter og artikler, som fortsat er tilgængelige og derfor kan medtænkes i undervisningen:

• Artikel i Ekko - Mediernes Irak-krig

• Interview på Kommunikationsforum - Mediernes Irak-krig
• Rapporten fra Modinet - Mediernes dækning af invasionen af Irak

Med denne undersøgelse som udgangspunkt kan man arbejde videre med mediernes betydning. Det kan fx munde ud i, at eleverne hver især eller i grupper skriver en artikel om en aktuel problematik, hvor de øver sig i at skrive til forskellige målgrupper og vinkle deres historier forskelligt. Hvordan kunne man eksempelvis forestille sig, at en leder om krigen i Afghanistan ville se ud i henholdsvis Jyllands Posten og Politiken?

Modinet er et tværfagligt forskningsprojekt om Medier og Demokrati