Deltagelse i en kompleks konflikt

En af de absolutte styrker ved Global Conflicts: Palestine er muligheden for, at eleverne kan deltage aktivt i Israel-Palæstina konflikten.

Der er selvfølgelig tale om en simuleret udgave af konflikten, men ikke desto mindre er det netop fornemmelsen af at deltage, der gør spillet til en særlig stærk kilde til indsigt i konflikten. Når spillet er blevet spillet af elever, er det ofte muligheden for selv at øve indflydelse, der fremhæves og som modstilles af den læring, der tager udgangspunkt i bøger:
”Det er sjovere at skulle spille det i stedet for…hvis vi skulle have læst om alt det, vi har fået at vide. Det kunne blive kedeligt og så tror jeg også, at man nemmere husker det man har fået at vide, når det er på spil. Det er nok også fordi man er lidt involveret ved at man kan selv vælge hvad man vil høre om og man kan sådan selv nærmest give sin mening igennem det. Man kan jo være sur på dem og være uenig med dem, eller man kan være enig med dem” (pige, 9.klasse).

Idet eleverne får en fornemmelse af at ”være til stede”, bliver deres oplevelse langt mere konkret i modsætning til den abstrakte fremstilling en bog kan tilbyde. Eleverne lever sig ind i konflikten og det de lærer bliver i stor udstrækning hæftet på de karakterer de møder i spillet:
”Det er lidt nemmere at forholde sig til nogle gange, når det er…ikke en person, men alligevel en person man står overfor” (pige, 9.klasse).
”Man forstår også mere deres situation, når man sådan lærer dem sådan bedre at kende” (pige, 9.klasse)

Når der på denne måde bliver sat ansigter på konfliktens parter får eleverne i de fleste tilfælde nemmere ved at forstå konfliktens kompleksitet – og ikke mindst hvorfor den ikke umiddelbart lader sig løse:
” Altså, først, så tænkte jeg personligt bare, at så kunne de da bare deles om det på en eller anden måde, men det kan man godt forstå, at det kan de da ikke rigtigt. Det er sværere end man lige tror” (pige, 9.klasse).
Der er mange eksempler på, at spillet har fungeret som katalysator for mere abstrakte refleksionsprocesser. Eleverne bliver i løbet af spillet tvunget til at betragte konflikten fra flere sider og de skal forsøge at forstå henholdsvis israelernes og palæstinensernes bevæggrunde for handlinger, der kan forekomme rabiate, usympatiske og utilgivelige med vores kulturelle briller. Kan man fx sige, at den ene part er mere ond end den anden?

[…] de er jo ikke onde som så, de ser jo på hinanden, altså, israelerne og palæstinenserne, de ser jo på hinanden som onde begge to, så derfor tror jeg egentlig ikke de er onde, jeg tror bare de er blevet opfattet som onde hele tiden […] (dreng, 9.klasse).