Retfærdig handel - Fair Trade
Millioner af fattige bønder i udviklingslandene lider under vanskelige kår. Retfærdig handel kan rette op på ulighederne mellem rige og fattige lande.
Aktuelle temaer




Om
Fair Trade
Verdens rigeste lande presser på for at få adgang til udviklingslandenes markeder. Samtidig ønsker de at beskytte deres egne markeder med toldmure og landbrugsstøtte. Denne situation skaber alvorlige konsekvenser for udviklingslandene. Retfærdig handel eller Fair Trade handler om flere ting:
- en fair pris - bønderne sikres en rimelig indtægt, som giver dem mulighed for at sikre deres børns skolegang.
- samarbejde - producenter kan bidrage til udviklingen i lokalsamfundet.
- ordentlige arbejdsforhold - retten til at organisere sig og have være med til at tilrettelægge arbejdet.
- menneskerettigheder - ingen tvangs- eller børnearbejde samt fokus på kvinders, børns og svagtstillede personers rettigheder.
- bæredygtighed - produktionen tager hensyn til miljø, sundhed og velfærd.
Fair Trade byer
En Fairtrade By er en by, som har taget en politisk beslutning om at fremme kommunale indkøb af Fairtrade-mærkede produkter eller Max havelaar produkter. På rådhuset serveres der for eksempel altid Fairtrade-mærket kaffe og te. Byen nedsætter en styregruppe, som sørger for, at indkøb af Fairtrade-mærkede produkter forankres og udvikles.
En Fairtrade By sørger for, at FairTrade-mærkede varer synliggøres i byen. For eksempel ved at dokumentere udvalget af Fairtrade-mærkede produkter i lokale butikker og restauranter og cafeer i kommunen. Byen støtter også op om, at et stigende antal lokale arbejdspladser, køber kaffe, te eller andre produkter med Fairtrade-mærket.
En Fairtrade By gør en aktiv indsats for at informere om Fairtrade over for borgere og erhvervsliv i kommunen.
Initiativet til Fairtrade byer stammer fra den engelske organisation Oxfam, som etablerede verdens første Fairtrade by i Garstang i 2000. Der er nu over 242 Fairtrade byer i verden. Læs mere om Fairtrade byer på Oxfams webside.
Inspiration til undervisningen
Læs om kakaoens vej til chokoladebutikken på Galatheas webside om Ghana.
Læs om kaffens vej til danske kaffeborde på EMU.
Læs om globaliseringens konsekvenser på Galatheas webside på EMU.
Læs om handel og mad over hele verden på Agropolis Museum (engelsksproget).
Læs om handel og globalisering på udviklingslandene på EMU.

