Hvad er fattigdom?

Definitioner og grænser

Når du lever i absolut fattigdom, har du så lav en indkomst, at du ikke kan dække dine mest basale behov. Det betyder, at det kan være svært at have råd til husly, rent vand og mad.

Når du lever i relativ fattigdom anses du for at være fattig i sammenligning med andre grupper i det land, hvor du bor.

Fattigdomsgrænser

En fattigdomsgrænse er en grænse, der angiver den mindste indkomst, som det er muligt at leve af uden at leve i fattigdom. Verdensbankens fattigdomsgrænse er 1,25 $ om dagen. Folk som lever for dette beløb eller mindre lever i ekstrem fattigdom.

Der er mange andre metoder at definere og afgrænse fattigdom på. Hovedtyperne er:

• Indkomstmetoden. Det beløb en familie har til rådighed for forbrug. Beløbet korrigeres dernæst i forhold til personer efter en særlig skala (ækvivalensskala), som er forskellig for børn og voksne. Fattigdomsgrænsen defineres udfra en procentandel af den miderste indkomst. Som regel 50 eller 60%.
• Budgetmetoden. Et standardbudget udarbejdes for et rimeligt, almindeligt forbrug: mad, tøj, transport, vask, fritid, dagligvarer. Dette standardbudget sammenholdes med et minimumsbudget, som indeholder det 'nødvendige', 'beskedne' eller det 'acceptable'. Udgifter til bolig er som regel ikke med her.
• Afsavnsmetoden. Her ser man på hvilke afsavn man har pga. økonomien. Indikatorerne, som anvendes her, kan fx være:
  • undlade at købe medicin.
  • undlade at gå til tandlæge.
  • undgå at købe gaver til fødselsdag.
  • undgå at deltage i fritidsinteresser.
  • undgå at besøge familie og venner.
  • undgå at invitere gæster hjem.
  • undgå at holde ferie uden for hjemmet.

Hver af metoderne har sine problemer eller kritikpunkter. Det er ikke enkelt at måle fattigdom i et samfund.

Behov