Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Ligestilling og køn

Som altid er der fokus på køn og ligestilling i starten af året. Udviklingsministeriet har tillige sat Danmark i spidsen for ligestilling i forbindelse med FNs 2015-mål.

Aktuelle temaer

Logo for Danidas kampagne: MDG3 …
 
FNs udviklingsmål nr. 3: Fremme …
 

Hvert år sætter 8.marts køn og ligestilling på dagsordenen. I år har temaerne blandt andet handlet om forbud mod køb af seksuelle ydelser, kvinder på topposter samt ligeløn.

Om

Inspiration til undervisningen

Det vrimler ikke med undervisningsmateriale, som handler om køn og ligestilling. Her nedenunder ses et udvalg af materialer fordelt på grundskolen og på gymnasiet. Ud for hvert materiale er klassetrin angivet.

 

Grundskolen

Skolens bog om ligestilling 1.-10.kl. Materialet består af Elevens bog og Lærerens bog og er et sandt arsenal af gode og spændende ideer til undervisningen i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Det er et fornemt, grundigt og vigtigt undervisningsmateriale, der - netop i disse tider - fortjener at vinde indpas i folkeskolens undervisning.

Alices svære valg. 5.-10.kl. Alices svære valg er et dilemmaspil om hiv/aids i Afrikas nordøstlige land Malawi.

Dødens gade. 5.-7.kl. Film fra Nicaragua, hvor vi følger en ung pige og hendes svære livsvilkår.

Darfurs børn. 6.-9.kl. Film om børn i en flygtningelejr.
Saleh. Kønsroller og kulturforskelle 7.-10. kl. Udgangspunktet er historien om to teenageres hemmelige kæresteforhold på tværs af kulturer og familieforhold og om de besværligheder, deres forskellige baggrund og kønsopfattelser medfører. Opgavedelen har både spørgsmål til teksten og diskussionsoplæg inden for relevante temaer lige fra påklædning og flirt til religion og menneskerettigheder. Bogen om Saleh er let læst og rammer sprogligt omkring 7. klasse, mens den indholdsmæssigt snildt kan bruges i hele overbygningen.

Mediepakken Bend it like Beckham 8. - 10.kl. Med introduktion af de vigtigste personer i filmen og bogen. Dernæst følger tre dele, hvor man kan se og læse uddrag af filmen og den tilhørende roman. Gennem hele grundbogen findes der mange interessante opgaver, som eleverne kan lave i forbindelse med filmen og bogen. Sidst i materialet er der gode generelle spørgsmål, der kan bruges som afrunding af emnet. Bogen indeholder også fact files, hvori man blandt andet kan læse om sikherne og deres religion samt få dejlige opskrifter til mad fra delstaten Punjab, hvor sikherne kommer fra.

Global undervisning om Køn, krop og kærlighed kan lånes på O3Vs bibliotek.

Unge liv på spil. 8.-10.kl. Om aids og hiv i flere lande.

Afghan Muscles. 8.-10.kl. og gym. Film om bodybuilding i Kabul.

 

Gymnasieskolen

FilmenSisters handler om hverdagen blandt en gruppe unge homoseksuelle mænd i en afrikansk storby.

Studenterne fra Pumwani følger en gruppe unge i et slumområde i Kenya under deres studentereksamen.

 

Call To Action

Udviklingsministeriet ønsker med kampagnen at påvirke til at frigøre kvinders potentiale for dermed at sætte turbo på udviklingen. Kampagnen søger at påvirke regeringer til at afsætte flere ressourcer rettet mod kvinder, samt at skabe et miljø, hvor kvinders muligheder bliver støttet.

Logikken er, at lighed for kvinder skaber større udvikling i verden - og omvendt - diskrimination fastholder store områder i fattigdom.

Læs mere om Call To Action

International kvindedag

Kvindedagen er blevet afholdt siden 1910. Først i 1970erne med den nye kvindebevægelse fik den stor gennemslagskraft. I 1975 var der internationalt kvindeår, og FN vedtog dagen som international.

Ved du at …

  • tre femtedele af verdens fattigste er kvinder og piger?
  • to trediedele af de omtrent 960 millioner voksne i verden som ikke kan læse er kvinder?
  • børn af mødre, som modtaget fem års grunduddannelse har 40 % større chance for at leve efter 5-årsalderen (Afrika)?