At tjene til dagen og vejen - dagligt slid og Fair Trade
Cambodja har forlængst åbnet sig mod omverden og tilbyder sine varer og tjenester i ivrig samhandel med andre lande.
Under borgerkrigen 1975 - 1979 blev alle tvunget til at indgå i et surrealistisk landbrugssamfund, hvor andre erhverv ikke talte. Regimet bekæmpede alle kulturinstitutioner og -medarbejdere, og intelligenseliten blev målrettet forfulgt og udryddet. En grotesk strategi!
I dag er befolkningen ved at genopdage deres muligheder, som producenter af andet end landsbrugsvarer. I dag er håndværk, kunsthåndværk og serviceerhverv i en rivende udvikling. En stor del retter sig mod den stigende turisme.
Er det muligt at dæmme op for udvikling af en stor underbetalt arbejdsstyrke? Prøv at tage stilling, når du har set denne side.
Gymnasiale uddannelser
Om
Hjemmelavede risruller til salg!

Strandsælger ved Sihanoukville

Overordnede problemstillinger - brug dem i undervisningen
- Hvordan kan begrebet 'fair trade' siges at indgå i markedøkonomisk udvikling?
- Er turisters og backpackeres penge til gavn eller skade for cambodjanernes økonomi?
- Hvordan kan Cambodjas økonomi bringes til at blomstre, uden at der skabes et forarmet proletariat?
- I hvilket omfang er tiggeri, børneprostitution og korruption nødvendige i overgangen til markedøkonomi?
Om Overordnede problemstillinger - brug dem i undervisningen

Keh Rithy - elefantsmeden fra Phnom Pehn
Se den fantastiske film om en ung cambodjaner, som på bredden af søen i Phnom Pehn har etableret sig som smed. Af gamle granathylstre fremstiller han små kunstværker i form af elefanter. De sælges til turister i Phnom Pehn, og de eksporteres, bl.a. til Danmark. Faire Trade er overskriften for virksomheden, og den unge mand kan brødføde hele sin store familie.

Cambodianske kontraster
Læs artiklen, som levende beskriver, hvordan handel og turisme er en integreret del af Cambodjas økonomiske og erhvervsmæssige udvikling. Det går hurtigt! Men ikke overalt. Hvor turisterne er fraværende, står tiden stille - på godt og på ondt.
Artiklen er skrevet af Anette Larsen og Torben Jarl Jørgensen, som med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling, har rejst i Cambodja og her videregiver deres indtryk.

The New Killing Fields - En film fra Cambodia
Følg linket og klik på "Uni-Player". Alle har fri adgang til at se filmen, som varer 12 min. Her bliver dine holdninger og moral sat på prøve.
Se filmen om Keh Rithy
Filmen kan ses her med et UNI login.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

