Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Danske pionerer

Fire dokumentarfilm om unge danske iværksættere der har startet egen virksomhed i et udviklingsland.

Gymnasiale uddannelser

Fotografi fra filmen Sound of Zambia
 

De fire film fokuserer på iværksætteri og innovation. Filmene beskriver de glæder og sorger, der følger med, når man udleve sin drøm om at være selvstændig – i et andet land. (Det kræver UNI-Login og CopyDan UNI-Server aftale at se filmene)

  • Mexico Express: To danske cykelentusiaster opstarter Mexicos første cykelbudfirma i en af verdens største, mest forurenede og kaotiske byer: Mexico City.
  • Sound of Zambia: To danske musikere opbygger et pladeselskab bestående af en kasettebåndsfabrik og et lydstudie i Zambia. Et marked kendt for dygtige musikere, elendige produktionsforhold og en heftig piratkopiering.
  • Counterstrike Kenya: En ny konsulentvirksomhed i Kenya skal forsøge at koble danske erfaringer med de mange muligheder, der opstår på det afrikanske marked.
  • Delhi Design:Camilla producerer tøj for store europæiske modehuse på et indisk marked, som efter hendes eget udsagn arbejder efter normer: ”der er helt og aldeles ubeskrivelige for mange danskere, og derfor meget lærerige”.

Om

Inspiration til undervisningen

Brug filmene i et tværfagligt projekt om iværksætteri og innovation.

Der er udarbejdet et stort undervisningsmateriale til de fire film (åbner i ).

Her er der arbejdsspørgsmål til filmenes temaer generelt om udviklingslande, om kulturforskelle, om barrierer og om nødvendige kvalifikationer. Der er også introducerende spørgsmål til hver af de fire film.

Undervisningsmaterialet indeholder også:

  • links til baggrundsviden om iværksætteri.
  • baggrundsviden om de fire firmaer opdelt på: motivation, kultur, afsætning, kunder, konkurrence, udgifter, produkter, strategi, idéudvikling, praktiske forhold, læring

 

 

 

Fotografi fra filmen Mexico Express
 

Mål for undervisningen

Gymnasiale uddannelser:

Et tværfagligt forløb med en innovations- og iværksætterorienteret dimension.

Kulturforståelse B:

  • redegøre for problemstillinger i tilknytning til kommunikation på tværs af kulturer
  • formidle kulturanalytiske problemstillinger med udgangspunkt i eget eller andres materiale.

Kulturforståelse C:

  • reflektere over egne og andres værdier som resultat af en kulturel proces

HHX:

Et tema på grundforløbet med en innovations- og iværksætterorienteret dimension.

International økonomi A:

  • analysere og vurdere forskelle i levevilkår samt gøre rede for forskellige udviklingsteorier og former for udviklingsbistand.
  • analysere, vurdere og sammenligne informationer vedrørende erhvervsstruktur, levevilkår, demografi og økonomisk udvikling i forskellige lande og regioner.

International økonomi B:

  • redegøre for forskelle i levevilkår i lande på forskellige udviklingstrin.
  • analysere tabeller, diagrammer og tekst vedrørende et lands erhvervsstruktur, demografi og økonomi.

 

Temaer: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter tema

Regioner: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter geografisk region

Organisation: Open Sky Film og Factori Film, 2006

Instruktører: Per Liebeck og Andreas Foss

Målgruppe: Gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser

Fag: Innovation, virksomhedsøkonomi, international økonomi og kulturforståelse

 

Materialet

Fire film á 24 minutters varighed.

Produceret af Openskyfilm og Factori film.

 

Globalis

Find landefakta på Globalis.dk.

.