Regnen fra mine øjne - undervisning
Bolivianske landbokvinder fortæller.
En fotoberetning med tilhørende webside om 35 kvindeskæbner og deres virkelighed, skæbne og dagligdag.
Kultur





Om
Håb og drømme
"Regnen fra mine øjne" er den danske oversættelse af den spansksprogede bogudgivelse: "Lluvia de mis ojos". Bogen suppleres af websiden: www.lluvia.dk..
I bogen møder vi 35 landbokvinder fra området Los Cintis i det fattige Chuquisaca-departement i Bolivia. Kvinderne fortæller med egen stemme om deres erfaringer, håb og drømme. Fortællingerne bidrager med indsigt i en livsverden fjernt fra vores egen. Samtidig udfordres fasttømrede forestillinger om fattigdom og køn.
(juni 2008: websiden er midlertidigt nedlagt)
Inspiration til undervisningen:
Samfundsfag:
- Undersøg Bolivias historie, økonomi og politiske forhold.
- Se filmen: koka_zero.
- Se filmen: Grundlov til alle - Bolivia 2004
- Se filmen:
- Læs udvalgte tekster fra bogen "Regnen fra mine øjne", og sæt kvindernes liv ind i en social og økonomisk sammenhæng.
- Skriv en rapport om Bolivia idet der enten fokuseres på demokrati, koka-blade og kokain eller på køn.
Spansk:
- Læs udvalgte tekster fra bogen "Lluvia de mis ojos".
- Se filmen "La Chola de Los Cintis" uden undertekster.
- Skriv en tekst på 1000 ord på spansk om en af kvinderne. Lav for eksempel kvindens skæbne om ved hjælp af en udefrakommende begivenhed.
Mål for undervisningen
Spansk:
Eleverne skal have et generelt kendskab til historiske, geografiske, politiske og sociale vilkår i Spanien og et eller flere latinamerikanske lande. De skal endvidere have et særligt kendskab til fx den historiske eller kulturelle baggrund for de studerede emner.
Spansk B-niveau:
Eleverne skal have kendskab til væsentlige sider af Spaniens og et eller flere latinamerikanske landes historie og kultur.
Samfundsfag, højniveau:
inddrage internationale synsvinkler levekår i forskellige lande, se på, hvorledes modsætningerne mellem tradition og modernitet fremtræder på andre måder end i det danske samfund.
Forfattere: Peter Lowe, Felicidad Bravo Zambrana og Felicidad Colque Ayala
Fotograf: Peter Lowe
Organisation: IBIS
Målgruppe: Gymnasiet og HF
Fag: Materialet kan bruges som udgangspunkt for tværfagligt eller enkeltfagligt projektarbejde i samfundsfag og spansk (også højniveau).
(Juni 2008: websiden er midlertidigt nedlagt). Bogen kan bestilles på den tilhørende webside: www.lluvia.dk.
Her kan man også bestille den tilhørende film: "La Chola de los Cintis", som viser en af de portrætterede kvinders stærke oplevelse med at blive portrætteret.
På samme webside kan man bestille en vandreudstilling med 10 af billederne fra bogen.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


