Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Tema på handelsgymnasiet

En god historie om, hvordan man på handelsgymnasiet kan bruge EMU.

Globalisering og handel

Foto af Ingrid Bjerrum
 

Om

Fra fattig til flabet

Ingrid Bjerrum underviser i spansk på Århus Købmandsskole i studieretningerne: International Handel og Eksport. I forbindelse med undervisningen i spansk på handelsgymnasiet, skal eleverne have kendskab til et spansktalende lands kultur og økonomi.

Derfor arbejder Ingrid Bjerrum med landet Bolivia i klasserne. Intentionen er, at belyse de store forandringer, der er ved at ske i Bolivia, Venezuela og i andre lande i Latinamerika i øjeblikket. Hvor landene tidligere var meget fattige og magtesløse overfor USA i nord har valget af Evo Morales i Bolivia og Hugo Chavez i Venezuela skabt en demokratisk udvikling i marxistisk retning. Magtskiftet og forekomsten af nye naturressourcer skaber mulighed for at få bedre økonomi og en ændret magtposition i forholdet til de rigere lande.

Før var de fattige, nu er de flabede!

 

Forløbet

Ingrid Bjerrum indleder forløbet med at vise Danidas film om Bolivia fra 2003.

Filmen vises flere gange. Dels i sin helhed, og dels med afbrydelser, hvor der stilles spørgsmål på spansk til filmen.

Moesgaard Museum har en udstilling om indianere i Bolivia og problematikken med ophavsret til genmateriale. Udstillingen besøges.

Derudover får eleverne redigerede og glosserede tekster på spansk fra nettet, og fra Operation Dagsværk om Evo Morales (præsident i Bolivia), om indianernes situation og landets historie og økonomiske situation. Teksterne suppleres med danske artikler og gennemgås på klassen. Vi ser også på de økonomiske forbindelser mellem Danmark og Bolivia bl.a. via Danmarks Eksportråds webside.

Derefter skal eleverne skrive 200 ord derhjemme om et selvvalgt tema fra filmen. Temaerne kunne være indianere, demokrati i Bolivia, Bolivias økonomi eller andet.

 

Tidsforbrug.

Ingrid Bjerrum bruger en time eller to på at søge materiale til forløbet på Internettet og på biblioteket. Derefter et par timer på at vælge, redigere og glossere teksten til eleverne. Det bliver cirka 5-6 timers forberedelse. Temaet anvendes i en periode over to uger med 4 lektioner pr.uge.

 

Evaluering

Forløbet om Bolivia blev evalueret via en diskussion på klassen.

Faglige mål for spansk

De citerede passager er fra Ministeriet for Børn og Undervisnings Vejledning og læreplan til Spansk A på Hhx. Redaktøren har fremhævet de aspekter, som især kan indgå i samspil med Udviklingslandenes portal på EMU.

 

Eleverne skal kunne:

- analysere forskellige teksttyper samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, samfundsmæssige og litterære sammenhænge.

- perspektivere den erhvervede viden om samfunds-, erhvervs og kulturforhold i spansktalende lande til egne samfunds-, erhvervs- og kulturforhold (= at træne sin interkulturelle forståelse, dvs. træne evnen til at sammenligne sit eget lands og det spansksprogede lands samfunds-, erhvervs- og kulturforhold).

 

Kernestoffet er:

- historiske og kulturelle forhold i Spanien og Amerika, der har relevans for de studerede emner.

- centrale samfunds- og erhvervsmæssige forhold i Spanien og Amerika.

 

Samspil med andre fag.

"Når spansk indgår i en studieretning, skal det indgå i et samspil med andre fag om emner af sproglig, historisk, kulturel, interkulturel samt erhvervsmæssig og samfundsøkonomisk art."

I samspil med International økonomi A:

- Latinamerikas økonomi og samfundsstruktur

- Argentineas historiske og økonomiske udvikling (tidligere rigt land, høj inflation).

- Handelsaftaler i Sydamerika (Mercosur).

I samspil med Afsætning A, Psykologi C, Mediekundskab C, Kulturforståelse C:

- Danske virksomheder i spansktalende lande - kulturforskelles betydning for samhandlen.

- Udarbejdelse af markedsanalyser af spansktalende områder.

- Udarbejdelse af landeprofiler med økonomi, geografi, demografi, erhvervsstruktur, forbrugerforhold, religion.

I samspil med Psykologi C/B:

- Flygtninge (Chile under Pinochet + Krisepsykologi)

 

Bolivia

Bolivia er det eneste land i Latinamerika, hvor den oprindelige indianske befolkning udgør flertallet. Et befolkningsflertal som har været undertrykt politisk, økonomisk og kulturelt gennem århundreder,
men som det seneste årti har fået anerkendt sine rettigheder formelt samtidig med, at Bolivia har
defineret sig selv som et multikulturelt samfund.

Danidas dvd om Bolivia er gratis og kan bestilles direkte på: www.danida-publikationer.dk eller hos DBK Logistik Service, tlf.: 32 69 77 88, e-mail: salg@dbk.dk.

Produceret af Easy Film A/S for Danida i 2003.

Læs mere om Bolivia

At følge godt med ...

Ingrid Bjerrum oplever, at det er vigtigt at følge godt med for at kunne give en god og engageret undervisning. Som underviser forsøger hun at følge godt med i livet udenfor Danmark. Det gør hun via nyhedsbreve fra:

I år er temaet for Operation Dagsværk gældsslaver i Bolivia. I den forbindelse udgives undervisningsmaterialer i dansk, spansk, samfundsfag, naturgeografi, matematik, historie, at-forløb samt et computerspil. Desværre, beklager Ingrid Bjerrum, er Operation Dagsværk ikke særligt aktiv på handelsgymnasier - men dette forhindrer dog ikke, at materialerne kan anvendes i undervisningen.

Bolivias flag