Undervisning - Burkina bawfora
I Afrika er over 10 millioner af mennesker afhængige af indtægterne fra produktion af bomuld. I USA får 25.000 bomuldsproducenter mere i landbrugsstøtte end alle de afrikanske bomuldsproducenter kan tjene - til sammen.
Globalisering og handel

I denne lille dokumentarfilm på 12 minutter bliver vi præsenteret for kernen i problemerne for de afrikanske bomuldsproducenter. Selv om de producerer med lave lønomkostninger i god kvalitet, har den afrikanske bomuld ingen chancer på verdensmarkedet: Landbrugsstøtten i bl.a. USA trækker tæppet væk under de afrikanske bønder. For afrikanske lande som Burkina Faso, Mali og Benin fjerner det eksistensgrundlaget i landdistrikterne. Det har en række ulykkelige følgevirkninger – bl.a. en voldsom migration fra land til by, hvor der er hård kamp om arbejdspladserne.
I filmen præsenteres vi for de burkinske bomuldsproducenter, bomuldsgrossisten og vi møder bomuldsproducenter fra nabolandene Mali og Benin der forsøger at gøre fælles sag med deres burkinske kolleger.
Om
Inspiration til undervisning
Filmen er meget velegnet til mange forskellige undervisningsforløb om globalisering, verdenshandel og landbrug i udviklingslande. Filmen er relativt kort (12 minutter), men giver et godt konkret eksempel på nogle af de generelle problemstillinger afrikanske landmænd står over for. Filmen kan f.eks. bruges som optakt til forløb om globaliseringsproblemer, WTO og verdenshandelen. Og filmen kan herefter give anledning til diskussioner omkring åbne spørgsmål som:
- I filmen beskrives forholdene for handelen med bomuld. Gør noget tilsvarende sig gældende for andre landbrugsvarer?
- Hvordan bestemmes prisen på en landbrugsvare på verdensmarkedet?
- Hvad betyder de rige landes landbrugsstøtte for verdenshandelen?
- Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med den?
- Hvad vil der ske hvis den afvikles?
- Hvad er EU’s rolle i denne sag?
- Hvorfor dyrkes salgsafgrøder i Afrika, når mange afrikanske lande importerer fødevarer?
Arbejdsspørgsmål til filmen
Filmen kan også danne baggrund for et mere konkret arbejde med afrikanske landes handelsforhold. Tal for verdenshandelen kan findes på internettet. Her er et eksempel på en række arbejdsspørgsmål der kredser om Burkina Faso rolle i verdenshandelen – og bomuldens betydning for landet.
Målgruppe: Elever på gymnasiet, HF, HTX og HHX.
Fag: Samfundsfag, naturgeografi, historie.
Organisation: Sans film med støtte fra Mellemfolkeligt Samvirke 2005.
(Burkina Faso, Mali og Benin)
Materialer
Materialet er en dokumentarfilm på 12 min.
Se filmen direkte her fra EMUs sider om udviklingslandene:
(for at se filmen afkræves du UNI-login - læs mere om UNI-login her)
Links til yderligere studier
Kontakt Globalt Magasin
Fra 2004 til 2006 havde Kontakt Globalt Magasin et særligt undervisningstillæg – FOCUS Kontakt. FOCUS Kontakt er målrettet undervisningen i globale spørgsmål i ungdomsuddannelserne.
Global Island
Global Island er et dilemmaspil af 14 dages varighed bla. til ungdomsuddannelserne, både på engelsk og på dansk. Læs mere om spillerunder, lærerkurser og tilmelding.
Global Island er taget af nettet den 1.januar på grund af manglende finansiering.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

