Den dag jeg aldrig glemmer

Sygeplejersken Fardhosa Al Mohamed, tilbyder rådgivning til yngre somaliske piger og kvinder, der er emigreret eller flygtet til Kenya. For eksempel taler hun med det unge somaliske par, Amina og hendes mand Yasin.

Som barn blev Amina syet sammen (infibulation), og nu kan det nygifte par ikke gennemføre et normalt samleje, før den unge kvinde er blevet genåbnet. Men Yasin vil følge traditionen og selv åbne Amina, og han ønsker ikke sygeplejerskens hjælp.

Filmen fortæller den tragiske historie om pigen Simalo, der af sin mor blev tvunget til at blive omskåret. Umiddelbart efter det smertefulde indgreb blev hun bortgiftet til en ældre mand. Efter to dage lykkedes det for Simalo at slippe bort, men hun har følelsesmæssige og fysiske sår, der vil tage meget, meget lang tid at hele.

Filmen indeholder også positive eksempler på, at det nytter at kæmpe. I et landsbysamfund har nogle piger taget tilflugt på en lokal kostskole. De lægger sag an mod deres forældre for at få dem til at ophøre med traditionen. I storbyen får lille Fouzia sin mor til at love, at lillesøsteren aldrig vil blive udsat for at blive omskåret.

Instruktøren går tæt på en tradition, som tusindvis af kvinder oplever som et smertefuldt og nedværdigende indgreb, men som mange steder opfattes som adgangen til et værdigt liv. Hun lader de involverede mænd og kvinder tale for sig selv, og filmen bliver således en stærk dokumentation af en tradition, ingen kan forholde sig neutral overfor.