Det værste er at dø i stilhed - stemmer fra Darfur
Over to millioner mennesker er stuvet sammen i lejre. En bog baseret på mødet med disse mennesker.
Menneskerettigheder

Militser på kamel- og hesteryg, der stikker ild til landsbyer, dræber uskyldige og voldtager kvinderne. En regering der har spioner overalt, og overlever på at spille sin befolkning ud mod hinanden.
Konflikten i Darfur er både eksotisk, hårrejsende, indviklet og meget uvirkelig. "Verdens største humanitære katastrofe" og "folkemord" er konflikten blevet kaldt. Alligevel ved de fleste danskere ikke, hvor Darfur ligger, eller hvad konflikten handler om.
I bogen skildres menneskeskæbner og livet, som det udspiller sig i Darfurs lejre, hvordan nødhjælpsarbejdere fra hele verden prøver at hjælpe, og hvordan alle står magtesløse over for de voldsomme overgreb.
Om
Inspiration til undervisningen
Bogen kan anvendes til et tværfagligt forløb om interne stridigheder og borgerkrig i Sudan eller til en konkret flygtningesituation. Bogen giver et aktuelt billede af hvordan en flygtningesituation opstår og fastholdes.
Historie
- Gennemgang af Sudans historie med vægten lagt på konflikterne.
- Tidslinie over Darfur-konflikten med identifikation af de forskellige aktører (militser, nomadestammer, etniske grupper, statens rolle, FN m.v.).
Samfundskundskab
- Læs bogen.
- Søg oplysninger på nettet over hvilke aktører, som er tilstede i Darfur-regionen, med vægten lagt på internationale hjælpeorganisationer.
- Skriv en rapport, som redegør for de forskellige organisationers roller og bidrag eller:
- Lav en analyse over, hvilke tiltag der skal til for at lægge en dæmper på konflikten i området.
Målgruppe: Gymnasiet
Fag: Historie, samfundsfag
Forfatter: Malene Haakansson
Forlag: Informations Forlag, 2007
Faglige mål
Historie med samfundskundskab:
indsigt i levevilkår (udvikling og forandring), relationerne mellem befolkningsgrupper, organisationer og stater
Samfundsfag på højniveau:
få forståelse af, at den samfundsmæssige udvikling bestemmes af såvel intentionelle som ikke-intentionelle handlinger fra individer, grupper, institutioner, virksomheder, partier osv., anvendelse af aktuelle kriser og konflikter


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


