Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Med friheden som udfordring

Mange af Bolivias indianere har nu fået skøder på egen jord. Denne film beskriver udfordringerne med at forvalte jorden.

Natur og miljø

Mor og barn
 

Om

Sumak Kawsay - det gode liv

I Bolivia er flertallet af befolkningen indianere. De er fordelt på 36 folkeslag. Mange af dem har nu fået skøder på egen jord. Områder tre gange større end Danmarks areal er blevet fordelt. Denne film beskriver de mange udfordringer, som der er er i forhold til at forvalte områderne.

I generationer har de 36 indianske folkeslag i Bolivia kæmpet for anerkendelse og for ret til deres traditionelle områder. I dag har mange indianske fællesskaber skøder på deres fælles jorder. Det giver grobund for at få opfyldt den indianske vision om at leve godt - Sumak Kawsay.

Helt frem til begyndelsen af 1990erne havde lavlandsindianerne i Bolivia ingen rettigheder som borgere - og dermed ingen ret til at eje jord. Det har kostet kamp at blive anerkendt, men i dag er et areal, som svarer til tre gange Danmarks størrelse udlagt som indianske fællesområder i høj- og lavland.

Ret til jord og territorier er dog ikke nok til at sikre fremtiden og det gode liv. I højlandet kæmper oprindelige folk mod tørke og erosion. Og i lavlandet kæmper de mod mod illegal tømmerhugst og nybyggere på jagt efter jord, som de kan dyrke. Engang imellem krydser de hinandens spor.

En person uden identitet - uden kultur - er ikke indianer

Josefina Gigasi lever i Moseten-området på grænsen til Amazonas i Boliva. For hende er etnicitet ikke udelukkende noget, som hun har arvet. Det er også det, hun føler, og måden hun lever på. I hendes landsby Simay forsøger befolkningen at leve i pagt med naturen i bevidsthed om, at uden skoven vil der ikke være nogen fremtid for deres børn.

 

Ældre mand med kasket
 

Inspiration til undervisningen

Anvend filmen til et tema om Bolivia eller om indianske folk. Se links til højre for yderligere inspiration.

Her er der inspiration til at lave et større tværfagligt emnearbejde om indianere og regnskoven:

Faglige mål

Spansk

  • Eleverne skal have et generelt kendskab til historiske, geografiske, politiske og sociale vilkår i Spanien og et eller flere latinamerikanske lande. De skal endvidere have et særligt kendskab til fx den historiske eller kulturelle baggrund for de studerede emner.
  • B-niveau: Eleverne skal have kendskab til væsentlige sider af Spaniens og et eller flere latinamerikanske landes historie og kultur.

Samfundsfag

  • diskussioner af aktuelle danske og internationale begivenheder, således at eleverne lærer at se igennem den medieskabte dagsorden for samfundsdebatten.
  • Højniveau: inddrage internationale synsvinkler levekår i forskellige lande, se på, hvorledes modsætningerne mellem tradition og modernitet fremtræder på andre måder end i det danske samfund.
     

Temaer: Andre projekter om udviklingslandene opdelt efter tema
Regioner: Andre projekter om udviklingslandene opdelt efter geografisk region

Målgruppe: gymnasieskolen.

Fag: Spansk, samfundsfag, naturgeografi.

Fotograf: Thomas Hartz-Olsson.

Instruktion: Gitte Jakobsen.

Produktion: Batavia Media, 2010.

(Bolivia)

Dvd-film, 52 minutter.

Produceret af Batavia Media, 2010.