For enden af regnbuen
Sydafrikanske akademikere og aktivister skriver om udviklingen i Sydafrika efter afviklingen af apartheid. Her er de centrale emner om det demokratiske Sydafrika samlet i en bog.
Politiske forhold
Om

- Social identitet og velfærd i det nye Sydafrika
Denne bog samler en række artikler fra Sydafrikas mest fremtrædende forskere, journalister og analytikere. Bogens 12 bidrag kommer rundt om de centrale emner, der har optaget det demokratiske Sydafrika efter 1994. Væsentlige emner som uddannelse, sprog, forsoning, økonomi, fattigdom, social sikkerhed, udviklingsstrategier, positiv særbehandling, forholdet mellem ANC og fagbevægelsen, sociale bevægelser, jordreformer, medier, AIDS epidemien og Sydafrika i Afrika, bliver taget under grundig og kritisk behandling af forfatterne.
Indhold:
- Sydafrika - et delt land i en delt verden.
- Retorik og realitet i den sydafrikanske forsoningsproces.
- Makroøkonomisk politik i Sydafrika. Fra RDP via GEAR til ASGISA
- Fra apartheid til neoliberalisme. Hvad skete der med frihedskampens idealer?
- Black Economic Empowerment: Politisk korrekt kapitalisme eller socialt problem?
- ANC i Sydafrikas politiske landskab - Fra illegal frihedsbevægelse til regeringsparti.
- Græsrøddernes genkomst og den nye venstrefløj - Sydafrikas sociale bevægelser.
- Omfordeling af jord i Sydafrika: gensyn med ejendomsklausulen.
- Hvad hårdkogte æg fortæller om vort uddannelses-system - og andre vignetter om uddannelse i det nye Sydafrika.
- Gode hensigter - barske realiteter Sydafrikas nye uddannelsessystem.
- Sprogproblemet. Striden mellem engelsk og de andre officielle og uofficielle sprog.
- AIDS-epidemiens konsekvenser for Sydafrika.
Inspiration til undervisningen
Anvend bogen i forbindelse med et tema om Sydafrika på Samfundsfag eller til et studieretningsprojekt. Inddrag et eller flere af temaerne i undervisningen: unges identitet, økonomi, jordfordeling, forsoning og menneskerettigheder.
Film om Sydafrika:
- Balletdrømme i slummen på Danidas Verdensbilledlegat, 2006.
- Township Boys handler om kriminalitet og identitetsdannelse blandt unge mænd fra township-områderne i Sydafrika efter apartheid, 2006.
- The Swenkas"handler om en lille gruppe mænd i post-apartheid Sydafrika der har gjort det til en livsstil hver lørdag at vise sig frem i deres fornemste tøj.
Faglige mål
Samfundsfag C-niveau:
Eleven skal kunne påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre.
