Guatemala en mi alma
Guatemala er et land med kontraster. Fotoudstilling med Joan Sørensens foredrag om sine fire års ophold i Guatemala.
Politiske forhold
Om
Guatemala i min sjæl
En dagligdag i slummen omkring lossepladsen midt i Guatemala City, venner blandt indianere, musikere, klovne og de revolutionære. Således kryber Guatemala ind under huden og helt ind i sjælen.
Efter 37 års blodig borgerkrig med udrensning af mayaindianere kæmper Guatemala stadig videre. Der er stor fattigdom, arbejdsløshed, korruption, vold og bandekriminalitet. Mange flygter nordpå til USA for at få et bedre liv. Landet har alligevel sin egen styrke, som gør at befolkningen kæmper videre for det gode og værdige liv. Til stadighed opstår nye organisationer, som arbejder med at uddanne de fattige, bekæmpe fattigdom, bevare oprindelige kulturer og sprog og meget andet.
Joan Sørensen arbejdede i flere af disse organisationer, hvor hun deltog i at uddanne og hjælpe børn, som boede og arbejdede på lossepladsen. Organisationerne var Camino Seguro og Casa Allianza.
Inspiration til undervisningen
Fotoudstillingen kan hænges på skolen i 1-2 måneder til alles inspiration. Man kan bestille Joan Sørensen til at komme og fortælle om sit lange ophold og arbejde i Guatemala. Teksterne kan anvendes som baggrundsinformation for billederne.
Faglige mål
Spansk A
perspektivere den erhvervede viden om samfunds- og kulturforhold i spansktalende lande til egne samfunds- og kulturforhold.
Målgruppe: 8.-10.kl., gymnasieuddannelserne.
Fag: projektopgave, spansk.
Forfatter og fotograf: Joan Sørensen, 2008.
(Guatemala)
Materialet
Materialet består af en fotoudstilling med 35 rammer til ophæng, fire tekster om Guatemala samt et foredrag ledsaget af cirka 200 digitale fotos.
Kontakt Joan Sørensen for foredrag: joanitazul@yahoo.es eller tlf. 42 20 90 91.
De fem fotos her på siden kan downloades til frit brug i undervisningen. De skal dog krediteres til Joan Sørensen.
Teksterne kan downloades her i PDF-format.
Organisationer
Den sikre vej - oprettet af en gruppe tidligere frivillige fra Camino Seguro, hvor Joan Sørensen også var frivillig.
Red Barnet i Guatemala.
Børnefonden i Guatemala.
IBIS i Guatemala.
Folkekirkens Nødhjælp i Guatemala.
EMU-sider om Guatemala
Computerspil, hvor du er journalist i Bolivia, Mexico og Guatemala.Global Conflicts: Latin America.
Operation Dagsværk handlede i 2004 om Mellemamerika - Guatemala, Honduras og Nicaragua.
Bananrepublik. Et kritisk portræt af Mellemamerika.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg






