Lad os handle

Lad os handle er den samlende titel på to film på hver ca. en halv time, som fortæller om hvordan afrikanske småbønder i Tanzania og Burkina Faso bliver forhindret i at deltage i verdenshandelen på lige vilkår.
I filmen "Det hvide guld" fortæller den burkinske bomuldsproducent Sibiri Sanou om sine drømme om at sende sine børn i skole, at give dem medicin og mad. Men selv om han kan producere god kvalitet til en lavere pris har han ikke en chance, når han skal konkurrere med amerikanske bomuldsproducenter der modtager milliarder af dollars i støtte. I 2003 førte de afrikanske landes protester til at Verdensandelsorganisationen WTO tog sagen op på mødet i Cancun i Mexico. WTO underkendte USA's politik på området - uden at der er sket noget i den anledning. Filmen giver på en halv time et indtryk af WTO's opbygning og de handlemuligheder (og mangelen på samme) der er i verdenssamfundet overfor de rige landes blokeringer af en fri verdenshandel.

I filmen "Sukker efter forandring" følger vi den tanzanianske sukkerfarmer Simon Nadhcuwa og hører om hans kamp for at leve af sin sukkermark. Den lokale sydafrikansk ejede sukkerfabrik har et fint samarbejde med Simon Nadhcuwa. Og kan producere til konkurrencedygtige priser. Hvis altså ikke lige det var fordi EU hvert år oversvømmer verdensmarkedet med sukker til dumpingpriser. EU's sukkerordning er i strid med WTO's regler, og EU er så småt begyndt at reformere den, men der er lang vej til en fri verdenshandel med sukker.

Gennem filmene får man et godt overblik over en af de vigtigste problemstillinger i forholdet mellem rige og fattige lande. De rige landes landbrugsstøtte (som bl.a. danske forbrugere og skatteydere betaler) rammer de fattige lande præcis dér hvor de ellers havde chancen for at kunne producere sig ud af deres fattigdom