Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Lad os handle

Globalisering og handel

Afrikanske bønder kan sagtens producere sukker og bomuld til fornuftige priser. Men de rige landes støtteordninger gør det nærmest umuligt at eksportere varerne fra de fattige lande.

 

Bomuldsproduktion i Afrika

Bomuldsfabrik i Zimbabwe

Lad os handle er den samlende titel på to film på hver ca. en halv time, som fortæller om hvordan afrikanske småbønder i Tanzania og Burkina Faso bliver forhindret i at deltage i verdenshandelen på lige vilkår.
I filmen "Det hvide guld" fortæller den burkinske bomuldsproducent Sibiri Sanou om sine drømme om at sende sine børn i skole, at give dem medicin og mad. Men selv om han kan producere god kvalitet til en lavere pris har han ikke en chance, når han skal konkurrere med amerikanske bomuldsproducenter der modtager milliarder af dollars i støtte. I 2003 førte de afrikanske landes protester til at Verdensandelsorganisationen WTO tog sagen op på mødet i Cancun i Mexico. WTO underkendte USA's politik på området - uden at der er sket noget i den anledning. Filmen giver på en halv time et indtryk af WTO's opbygning og de handlemuligheder (og mangelen på samme) der er i verdenssamfundet overfor de rige landes blokeringer af en fri verdenshandel.

I filmen "Sukker efter forandring" følger vi den tanzanianske sukkerfarmer Simon Nadhcuwa og hører om hans kamp for at leve af sin sukkermark. Den lokale sydafrikansk ejede sukkerfabrik har et fint samarbejde med Simon Nadhcuwa. Og kan producere til konkurrencedygtige priser. Hvis altså ikke lige det var fordi EU hvert år oversvømmer verdensmarkedet med sukker til dumpingpriser. EU's sukkerordning er i strid med WTO's regler, og EU er så småt begyndt at reformere den, men der er lang vej til en fri verdenshandel med sukker.

Gennem filmene får man et godt overblik over en af de vigtigste problemstillinger i forholdet mellem rige og fattige lande. De rige landes landbrugsstøtte (som bl.a. danske forbrugere og skatteydere betaler) rammer de fattige lande præcis dér hvor de ellers havde chancen for at kunne producere sig ud af deres fattigdom

 

Undervisning i temaet

De to film er meget velegnede til forløb om globalisering, WTO, EU og verdenshandel. Og i forbindelse med forløb om 2015-målene.

Filmene kan f.eks. anvendes sammen med Burkina bawfora eller Sårbare bønder.

I Danidas magasin Udvikling er en lidt længere artikel om sukkerproblematikken her.

Temaer: Andre projekter om udviklingslandene opdelt efter tema

Regioner: Andre projekter om udviklingslandene opdelt efter geografisk region

Målgruppe: Gymnasiale uddannelser

Fag: Naturgeografi, samfundsfag

Organisation: Dansk AV Produktion, 2005

 

Materialer

Filmene kan fås ved henvendelse til Dansk AV Produktion, og på Amtscentralerne for Undervisningsmidler.

 

Links til yderligere studier

Mellemfolkeligt Samvirke - links om handel

MS har en side med en lang række links om handel.

Globalisering og verdenshandel på EMU

EMU's sider om udviklingslandene giver her flere forslag til materialer om globalisering og verdenshandel

Burkina bawfora - Burkina hilser jer

I Afrika er over 10 millioner mennesker afhængige af indtægterne fra produktion af bomuld. I USA får 25.000 bomuldsproducenter mere i landbrugsstøtte end alle de afrikanske bomuldsproducenter kan tjene - til sammen.