Afrikansk migration
De kommer fra alle dele af Afrika. De håber at forbedre deres liv. Tre film om migration.
Globalisering og handel

Om
Rejsen mod et bedre liv
Migration har altid været en central faktor i Afrikas udvikling. Store befolkningsgrupper har bevæget sig på kryds og tværs af kontinentet gennem tusinder af år. Kongedømmer, kulturer og sprog er opstået - og gået under - som resultat af disse bevægelser.
Før europæerne ankom til Afrikas kyster skyldtes migrationen hovedsagelig ønsket om at finde nyt, frugtbart land – og finde sikkerhed for andre etniske gruppers ekspansionstrang. I dag er migration en overlevelsesstrategi, som først og fremmest skyldes den udbredte fattigdom.
Størstedelen af den afrikanske migration er sæsonpræget eller midlertidig. De fleste afrikanske migranter bevæger sig indenfor kontinentet og endnu flere migrerer indenfor de lande, de er født i. I 2005 var der omkring 17 millioner interne migranter i Afrika svarende til knap 2 procent af kontinentets befolkning. Til sammenligning ankom der cirka 24.000 afrikanske migranter til de Kanariske øer i 2006. Den interne migration mellem de afrikanske lande har således et langt større omfang – og dermed større betydning for den økonomiske og sociale udvikling på kontinentet - end migrationen til Europa.
De tre vigtigste destinationer, for dem der beslutter sig for at rejse langt væk fra hjemlandet, er Sydafrika, landene på den arabiske halvø - og Europa.
Afrikanerne, som ankommer til Europas kyster, har været et hastigt voksende problem for modtagerlandene - først og fremmest Spanien, Frankrig og Italien. Problemet er vokset eksplosivt efter finanskrisen satte ind, hvorfor der nu sættes mange kræfter ind på at standse migrationen til de sydeuropæiske lande.
Inspiration til undervisningen
Film og webmateriale er målrettet til samfundsfag, geografi og engelsk på gymnasieniveau (en del af materialet foreligger kun på engelsk med danske resumeer). Materialet er velegnet til AT-forløb indenfor de nævnte fag.
På websiden er hovedmenupunkterne:
- 'Push and pull' - 'skubbet væk' eller 'trukket bort'.
- Migrationens konsekvenser.
- Vestafrikansk migration.
- Rejsen til Europa.
- EU og migranterne.
- Danida og den afrikanske migration.
Der er også et leksikon med ordforklaringer og organisationer på websiden.
Faglige mål
Samfundsfag A
Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre; Undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold.
Samfundsfag B:
Undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold.
Målgruppe: Gymnasieuddannelserne.
Fag: Samfundsfag, geografi, dansk, AT-forløb.
Produktion: Spor Media, 2009.
(Senegal, Mauretanien, Spanien, )
Materialet
Temaet består af tre film. Du kan se de tre film her med et UNI login.
Det øvrige materiale findes på www.fjernenaboer.dk.
SPOR MEDIA
Elmegade 5
2200 København N
Tlf. 35 36 09 40.
Forløb i spansk om migration
Links, materialer og idéer til forløb om migration, emigration og immigration i Spanien og Latinamerika.
Overbefolkning - en klimatrussel
Vi er i dag 6,7 milliarder mennesker på jorden. Det tal forventes at være 9 milliarder i 2050. Hver enkelt af os lægger i dag beslag på flere og flere af jordens resurser. Vores energiforbrug vokser. Det giver problemer som ørkendannelse, udpint jord, tab af arter, forurening og klimaforstyrrelser.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

