Afrikansk migration

Rejsen mod et bedre liv

Migration har altid været en central faktor i Afrikas udvikling. Store befolkningsgrupper har bevæget sig på kryds og tværs af kontinentet gennem tusinder af år. Kongedømmer, kulturer og sprog er opstået - og gået under - som resultat af disse bevægelser.

Før europæerne ankom til Afrikas kyster skyldtes migrationen hovedsagelig ønsket om at finde nyt, frugtbart land – og finde sikkerhed for andre etniske gruppers ekspansionstrang. I dag er migration en overlevelsesstrategi, som først og fremmest skyldes den udbredte fattigdom.

Størstedelen af den afrikanske migration er sæsonpræget eller midlertidig. De fleste afrikanske migranter bevæger sig indenfor kontinentet og endnu flere migrerer indenfor de lande, de er født i. I 2005 var der omkring 17 millioner interne migranter i Afrika svarende til knap 2 procent af kontinentets befolkning. Til sammenligning ankom der cirka 24.000 afrikanske migranter til de Kanariske øer i 2006. Den interne migration mellem de afrikanske lande har således et langt større omfang – og dermed større betydning for den økonomiske og sociale udvikling på kontinentet - end migrationen til Europa.

De tre vigtigste destinationer, for dem der beslutter sig for at rejse langt væk fra hjemlandet, er Sydafrika, landene på den arabiske halvø - og Europa.

Afrikanerne, som ankommer til Europas kyster, har været et hastigt voksende problem for modtagerlandene - først og fremmest Spanien, Frankrig og Italien. Problemet er vokset eksplosivt efter finanskrisen satte ind, hvorfor der nu sættes mange kræfter ind på at standse migrationen til de sydeuropæiske lande.